Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
det spörgsmål, om vi nu til dags helt kunne slå os til ro ved denne
hidtil almindeligst fulgte aldersbestemmelse.
Idet vi nu vende os til den store og egenlige kirkebygning selv,
stå vi altså lige overfor det spörgsmål, om der i denne endnu er noget
tilbage af den af sten byggede kristkirke, som Olaf Kyrre i fölge flere
samstemmende gamle vidnesbyrd först opförte her. I plancheværkets
tekst benægter Munch dette, dog med den undtagelse, at han holder
de to svære mure, som da adskilte korets midtgang fra sideskibene, for
de gamle udvægge af hin ældste kirkes langhus. Ved den senere fore
tagne restauration har det imidlertid vist sig, at disse mure först hid
rørte fra en sen tid i det sekstende århundrede, og at der som det
er antydet på den foranstående grundplan for neden i dem endog
fandtes spor af fem par piller, som i kirkens glansperiode havde båret
korets höj kirke. Bortset alene fra dette mindre væsenlige punkt antog
som sagt Munch ikke, at der ellers var noget tilbage af hin ældste
kirke, og han siger dertil s. 12 udtrykkelig: »Om udseendet af Olaf
Kyrres kristkirke vide vi så godt som slet intet».
Kår man er bekendt med dette, bliver man mere end overrasket
ved nu i hr Schirmers bog at se ham, og det netop i polemiken imod
Munchs opfattelse, skrive (s. 16), at der »kan ikke være og har aldrig
været tvivl» om, hvorledes hin kirke har set ud. En sag for sig selv
er det jo, at hr Schirmer for sit eget vedkommende ikke nærer nogen
tvivl i så henseende. Og dette gör han da også så lidt, at han ikke blot
»dokumenterer» det tidligere udseende af de partier af Olaf Kyrres
kirke, som han selv indrømmer, nu ikke mere ere til, men at han en
dog påtager sig detsamme med hensyn til et vestlig for midttårnet
værende langhus, der, som det nedenfor skal vises, sikkert ikke har
været til på den tid, hvorom hr Schirmer taler.
Hvad hr Schirmer med bestemthed hævder som stående endnu af
Olaf Kyrres kristkirke, er bægge korsfløjene (»vingerne») og midttårnet
(»stöpullen»). Herved er der imidlertid noget, hvorved forfatteren synes
at komme i strid med sine egne principer. 1 Olaf den Helliges saga
kap. 259 siger nemlig Snorre udtrykkelig, at det er ærkebisp Eystejn
(1161—88), der har bygget (»rejst») den store domkirke, »som nu står».
Mindst skulde man da vente, at dette skriftlige vidnesbyrd skulde blive
underkjend netop af den forfatter, som ellers i bygningshistoriske
spörgsmål med en så ualmindelig strænghed hævder skriftprincipets
absolute gyldighed.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
