Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
På grund af de sent-normanniske former i bægge korsfløjene og
frem for alt da i deres överste stokværk henförer Munch disse tvær
skibsflöje til anden halvdel af 12te århundrede, og i henhold til Snorres
njsberörte ord tilskriver han Eystejn deres opförelse. I sin iver for
at godtgöre det aldeles urimelige i denne Munchs opfattelse lader hr.
Schirmer det ikke mangle på stærke udtryk og vendinger. Spörges
der om hans hovedargument, da findes dette i den gamle latinske
indskrift, der på et omlobende gesimsbånd er indhugget inde i det
sondre tværskibs kapel (d. i grundplanen), og hvoraf vi erfare, at alteret
her inde er blevet indviet af ærkebiskop Eystejn i hans bispedommes
förste år, 1161 den 26 november. Heraf slutter nu S., at ikke blot
det nævnte kapel (»stuka») men det hele tværskib, midttårnet derunder
indbefattet, må have stået færdig bygget för Eystejns tid. S. går
nemlig herved tillige ud fra den forudsætning, at såfremt denne ærke
biskop har bygget noget af dette, kan han ikke have begyndt på det
för efter sin hjemkomst fra Rom, hvor vi i fölge Magnus Erlingssons
saga (kap. 16) finde ham til stede endnu i dette år 1161 i anledning
af hans ærkebiskopelige indvielse. De slutninger, hvormed hr S. her
moder sine modstandere, ere i form og indhold lige mærkelige. Det
omtalte lille alterkapel således lyder ræsonnementet her er i
forhold til bægge korsfløjene og til det imellem dem værende tårn
»uløselig forbundet med dem i ånd og materie; det ene kan ikke tænkes
uden det andet, og ingen af disse dele kan tænkes separate . . . Stuken
stod 1161, altså stod også vingerne og stdpullen dette år». Og efter
at der så endnu en stund er fortsat videre på denne måde, når hr S.
endelig til dette slutningsresultat: »altså tilhorer disse dele Olaf Harald
sdn Kyrres kirke, hans og ingen andens» (s. 17). Der kan jo nemlig efter
hr Sohirmers mening intetsomhelst være blevet bygget af domkirken i
mellemtiden imellem denne konge og ærkebiskop Eystejn, efter som
der i sagaerne ikke findes berettet noget derom.
Med en bevisførelse som denne skal jeg her ikke indlade mig
videre. Da der imidlertid også af andre forfattere er blevet talt om
en kronologisk vanskelighed på dette punkt, må vi dog stanse lidt
herved. En sådan vanskelighed er imidlertid kun at finde her, når
man, som Munch har gjort, tager Snorres udtryk om Eystejn (at han
»rejste» kirken) i den betydning, at denne ærkebiskop var dette værks
förste begynder, og man så tillige vil hævde, at han slet ikke kan have
376
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
