Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
ningen nåede at komme under loft eller hvælving, og hvorledes man
oftere f. ex. ved kathcdralcrnc i Canterbury 1180 og i Saliebury
1225 1 indviede et kor, længe inden der ved mure var blcvcn lukket
om det til alle sider, da vilde han næppe med en så overlegen hån
have udtalt sig om en sådan mening som den, at et alterkapel kunde
»være blevet indviet med den ene væg åben ud imod det fri» (s. 2).
Med eller uden en midlertid g bræddevæg for gabet har dette så ofte
O O O
ladet sig göre andet steds, og det kunde da, om fornødent, også have
ladet sig göre i Throndhjem. Og ligeså lader det sig meget godt
tænke, at alteret her er blevet indviet, længe för kapitæler og andre
ornamenter inde i selve kapellet vare gjorte færdige. Som bekendt
udförtes nemlig i middelalderen den ornamentale skulptur i reglen först
efter stenenes anbringelse i bygningen, og det trak ofte temmelig længe
hen efter opførelsen og efter en kirkes indvielse, inden arbejdet hermed
fuldendtes.
Men hvad der for den, der er fortrolig med de herhen horende
forhold i middelalderen, kun meget vanskelig lader sig tænke, er der
imod dette, at en i bygningens plan så bestemt angiven alterplads som
den omhandlede först skulde være tagen i brug for dette öjemed rigelig
et par menneskealdere efter det hele pågældende partis fuldendelse.
Rigtig beset peger altså alterindvielsen 1161 snarest i den modsatte ret
ning af den, hr Schirmer tænker sig, idet den nemlig aflægger et ret
vægtigt vidnesbyrd imod den formening, at Throndhjcms domkirkes
korsflöje kunde hidröre allerede fra Olaf Kyrrcs dage.
Men i denne henseende have vi et ikke blot mere direkte, men
også fuldstændig afgørende bevis i tværskibets arkitektur i dens helhed
og i dens enkeltheder. Her er det, at slaget skal stå; men her er det
også, at hr Schirmer har undladt at give möde for at bevise, at Munch
har fejlet, da han ved sammenligning med engelske bygninger fra
anden halvdel af 12te århundrede lededes til at henføre bægge korsfløjene
til Eystejns tid. På den anden side nævner S. ganske vist en hel del
bygninger i England og Normandiet, der skulle tale for, at tværskibet
i Throndhjem godt kan være fra Ilte århundrede. Men hvad bevises
vel derved, når der mangler al vederhæftighed i dateringen af de på-
1 Om denne indvielse har rigtignok hr S. en anden mening. Han antager
nemlig, at hele den mægtige kathedral den gang, efter blot fem års bygnings
arbejde, var bleven helt færdig »i alle sine væsenlige dele». Intet under da, at
han finder, at den er bleven bygget »så at sige i en ruf». (Kristkirkcn s. 42 og C4.)
Som bekendt fandt kirkens endelige indvielse sted 1258.
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>