Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAR ER TIIRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
beråbte bygninger, når det kan påvises, at de enten slet ikke ere fra
Ilte århundrede eller kun ere det i partier, hvis arkitektur er grund
forskellig fra den i Throndhjem? Lad os derimod opsöge et par af de
engelske mindesmærker, som vore dages forskning henförer til den tid,
da Olaf Kyrre sad på Norges trone. Yi kunne således gå til det
berömte St. Albans Abbedi i Hertfordshire, hvis ældste dele hidröre fra
den efter 1077 påbegyndte nybygning, eller til tværskibet af kathedralen
i Winchester, der er opfort imellem 1079 og 1093. Og allermindst
ville vi da forsömme et besög i det ved 1081 byggede kapel i White-
Tovver i London, et mindesmærke, der af engelske arkæologer ganske
særlig fremhæves som »et af de bedste og mest betegnende eksempler
på denne periodes bygningsmåde». 1 Ere vi först bievne nogenlunde
fortrolige med den storslåethed i formerne og den tarvelighed i den
ornamentale udstyrelse, der moder os i disse og andre bevislig samtidige
bygninger i England og Normandiet, da ville vi med det samme også
være komne til ende med at heuföre nogen nu stående del af Throud
hjems domkirke til Olaf Kyrres tid.
Hvad angår midttårnet med dets vidt fremskredne gotik, både i
kapitælerne på de store pillers halvsöjler og i gallerierne for oven i
dets indre, har Muuch uden tvivl haft god grund til at henföre det
deraf, som karakteriseres ved disse led, til en allerede langt fremrykket
tid i trettende århundrede. At hr Schirmer også ved dette kan tænke
på Olaf Kyrres dage, lader sig imidlertid forklare af hans tro på en
fuldt udviklet spidsbuestil ved midten af Ilte århundrede (se foran s. 374).
Hvad de store tårnpiller angår, fölger det af sig selv, at der i dem
findes murværk, der er lige så gammelt som de korsarme, der udgå fra dem.
Opförclscn af domkirkens kor har Munch henfört til tiden 1231—48.
Der moder os imidlertid her arkitekturformer, der göre det tvivlsomt,
om man uden videre kan blive stående ved denne datering. Også må
det med hensyn til denne bygningsdel indrommes hr Schirmer, at han
vistnok med rette har gjort opmærksom på et par vidnesbyrd af sagaerne,
der i plancheværkets tekst næppe helt ere komme til deres ret ved
afgörelsen af korets ælde. Da jeg imidlertid heller ikke med hr S.
kan betragte alt ved koret, således som dette er kommet til vore dage,
som et værk af Eystejn, vil jeg foretrække nedenfor at give denne del
af kirken en noget mere selvstændig behandling.
o o o
1 I. H. Parker: An introduction to tbo stuely of Gothic Arobitectnro, 7tb edit.
Oxford and London 1884. pag. 82 56.
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
