Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
Overmåde uheldig har derimod hr Schirmer været med dateringen
af oktagonen »Mariestuken», som han benævner den. Også denne
bygning skal jeg nedenfor komme nærmere tilbage til. Her må det
være nok at bemærke, at, medens Munch ikke uden gode grunde hen
fører den til tidlig i det 14de århundrede, kommer hr S. til det re
sultat, at også denne bygning, der i udviklet, elegant og yppig gotik
overgår enhver anden i norden, skal skrive sig fra gamle Eystejns tid.
Også her synes det at være forestillingen om sagaberetningernes absolute
fuldstændighed med hensyn til disse spørgsmål, der har ledet hr S.
på vildspor. Der er nemlig ikke noget vidnesbyrd om bygningsarbej
der ved domkirken i en senere tid, som her har villet passe, og derfor
have da Snorres ord om, at Eystejn rejste domkirken, måttet göre tjæ
neste også ved denne lejlighed.
Der er i det hele i den måde, hvorpå Throndhjems domkirkes
aldersspörgsmål afgöres i hr Schirmers bog ikke lidet, der minder om,
hvad der nu for en menneskealder siden blev gjort gældende i den
tyske friherre A. v. Minutolis store værk: »Der Dom zu Drontheim,
1853». Dette viser sig blandt andet også i den meget fremskudte
stilling, som hægge forfattere tillægge det norske folk med hensyn til
bygningskunstens udvikling i middelalderen. Ganske vist lader ikke
hr S. nu, som Minutoli den gang gjorde, Throndhjems domkirke være
kristenhedens tidligste gotiske mindesmærke; ikke heller lader han
Nordmændene være både i Canterbury og Salishury först Eng
lændernes og så dernæst igennem dem hele Evropas læremestre i gotisk
bygningskunst. Men kendskab til middelalderens arkitektur og til den
vej, ad hvilken den under sin udvikling har gæstet de forskellige lande,
står da også nu i det hele på et noget andet trin end i 1853, og det
har dertil heller ikke kunnet forblive skjult, til hvilken skånselsløs
dom, hin fantastiske teori allerede for længe siden har været hjem
falden. I grundbetragtningen overfor det nævnte punkt er der imidler
tid et kendeligt slægtskab mellem hint ældre og dette nye skrift. Hr
S. finder således i Throndhjems domkirke arkitektoniske led og former
af en sådan udförelse, at de »synes at ligge forud for deres tid» (s. 21).
Som bekendt have Evropas andre folk ikke forsmået, når de vilde
skride til opførelsen af et hos dem usædvanligt bygningsværk, da at
söge sagkyndig bistand fra et udland, hvor man i den henseende havde
indvundet erfaring. Om Norge må sådant derimod ikke gælde. Efter
hr Schirmers mening må Throndhjems domkirke være »fra först til
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
