Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFÖRT P
sidst skubt af norske lijærner, bygget af norske hænder» (s. 22). Lidt
foran disse ord læses: »Det befindes altså, at vi vare meget langt
fremme i kredsen af den samtidens bygningskultur, som vi tilhörte,
lige fremme i teten i intelHgens og intention», og en påstand som
denne: »at vi også på denne tid vare langt fremme i bygningskulturen,
lige fremme i förste linje, .... hörte til samtidens fortrav», kaldes s. 63
»en kendsgerning, med hvilken de kunstlærde i Kobenhavn må have
været übekendte, da de i 1858 vejledede Munch ved den historiske
vurdering af dette oldtidsminde». Ku, i denne henseende trænge disse
O 7 o
mænd vel næppe til at tages i forsvar. Men, når der s. 95 vistnok
også nærmest sigtes til dem, idet der tales om »ganske elementære
kunsthistoriske doktriner» og om nogles »mangelfulde og uklare stand
punkt», da kan her den bemærkning ikke holdes tilbage, at ved dette
skulde denne bogs forfatter helst ikke have rört. Der gives jo våben,
som under visse omstændigheder ere farligst for den selv, der håndterer
O O
dem. Om de samme köbenhavnske kunstlærde udtales der endnu
(s. 63) den formodning, at de måske »have sögt at udlede den norske
middelalderlige bygningskultur af de samme kilder som den tilsvarende
danske», med tilföjelse af denne oplysende bemærkning; »hvilket er
aldeles misvisende». Denne formodning med samt tilrettevisning kunde
O O
have været sparet og burde ikke have været fremsat. For Höyens vedkom
mende har der nemlig lige siden 1842 foreligget en klar udtalelse på
tryk om Throndhjems domkirkes slægtskab netop, og alene, med de
engelske kirker. 1 Dog ganske anderledes nær end i danske höger bal
der foreligget hr Schirmer tilstrækkelig og authentisk oplysning om
denne sag. I den selv samme bog, hvori hin formodning findes fremsat,
har han nemlig s. 134 ff. selv ladet aftrykke et brev fra P. A. Munch,
skrevet i Kobenhavn i juni 1858, af hvilket det på det klareste fremgår,
at det netop var ved benyttelsen af engelske skrifter og ved henvisning
’til engelske mindesmærker, at han var bleven ledet til sin ny opfattelse.
Det samme har Mundi for övrigt udtalt klart og udtrykkelig i en hr
Schirmer ligeledes (se hans bog s. 3) tilstrækkelig bekendt note under
s. 14 i det store plancheværk. Det er den samme note, hvori professor
Munch på en så smuk måde har aflagt de to nævnte, nu afdöde
1 N. L. Höyens skrifter ved L. Ussing. 11. s. 70. Og Höyen havde ved den
lejlighed noget andet og bedre at stötte sig til end de da foreliggende trykte
boger og billeder af kirken. Under et længere ophold i Throndhjem i 1811 havde
nemlig den danske arkitekt, nu etatsråd J. D. Herholdt gjort en hel række tegnin
ger af domkirken, og disse blev straks efter hans hjemkomst genstand_for Höyens
interessefulde studium.
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
