Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. KROMAN, OM MAL OG MIDLER FOR DEN HÖJERE SKOLEUNDERVISNING.
ved at dele skolen i en historisk-filologisk og en matematisk-natur
videnskabelig retning. Fra sit 13de—14de år skal den unge nu træffe
sit valg mellem disse to retninger et valg, der allerede to år efter
fjærner ham alt for langt fra kammeraterne i den modsatte skole
afdeling. Ti selv om undervisningen i dansk, historie og moderne
sprog er fælles for begge retninger også i de to sidste skoleår, så
medbringes der allerede på dette tidspunkt så forskellige forudsæt
ninger til disse fag, at et virkeligt samarbejde mellem de to partier
i alt fald bliver meget vanskeligt.
Som de fleste kompromis’er har også dette mæglingsforsog mellem
gammelt og nyt kun været en kilde til skuffelser og raisfornöjelse.
I stedet for den sluttede helhed og fagmæssige fasthed, som man ven
tede i den tvespaltede skoles arbejde, er trådt en halvhed og delthed,
hvis fattigdom nu foles lige stærkt både i skolen og ved universitetet.
Intet under da, at de forslag til en skolereform, der siden den tid
hyppig erc dukkede frem, alle som én have vendt deres våben mod
denne tvedeling og sögt at styrke undervisningen ved at give den et
lignende fast tyngdepunkt, som det, latinen fremböd i den gamle skole.
Men hvor dette nu nærmere skulde bestemmes, har den historisk
filologiske interesse vist sig i höj overvejende: de to betyde
ligste skoleforslag fra senere tid, dr. Pingels og kand. Tuxens, mödes
i önsket om at göre studiet af det græske åndsliv, dets sprog og dets
historie, til herskende magt i skolen; kun vil Tuxen i modsætning til
sin forgænger bevare latinundervisningen, medens hans plan ikke til
steder naturfagene nogen fremtrædende plads 1.
På sådanne stærke fordringer fra filologisk side har den natur
videnskabelige åndsretning svaret med en tavshed, der kunde tydes
som samtykke, men som vel snarere har været tegn på den sikre be
vidsthed om disse forslags födte magtlöshed. Först nu er tavsheden
brudt. Det er en mand af stræng naturvidenskabelig skole, som har
gjort sig til talsmand for den nyere filosofis pædagogiske krav, og
han förer sin sag med en åbenhed og uforfærdethed, der vilde spå
den lille bog en meget tvivlsom skæbne, dersom den ikke bar sin
ansete forfatters navn og helt var præget af hans ånd.
Professor Kroman’s skrift »Om mål og midler for den höjere
skoleundervisning» har vakt en overordentlig opsigt langt ud over de
fagmænds kreds, til hvilke den egentlig er rettet. Det er denne gang
ikke den praktiske skolemand, der giver sit indlæg i dagens stridig
heder, det er tænkeren og psykologen, den teoretisk uddannede pæ
dagog, der söger at klare skolens stilling i det hele, udpege dens mål
1 V. Pingel: »Om hovedmanglerne ved den lærde skole», Kbhvn 1878, og »Fort
satte betragtninger», 1879. S. L. Tuxen: »Om mål og midler for den höjere dan
nelse», Kbhvn 1884. Pingel har senere taget sit yderliggående forslag tilbage, op
givet græsken og sat en moderat latinundervisning i stedet, uden at han dog har
afsluttet sine forslag med noget bestemt program.
483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
