Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. KROMAN, OM MAL OG MIDLER FOR DEN HÖJERE SKOLEUNDERVISNING.
og anvise de midler, som tiden giver den i hænde for at nå det.
Bogen soger derfor ikke sin styrke i detaillen; det er det principielle
anlæg, den vide synskreds og æmnets psykologisk rationelle behand
ling, der först og fremmest giver den værdi. Til disse fortrin föje
sig de ydre: sprogets friskhed og liv, den lette og anskuelige frem
stilling, der vel undertiden kan forfalde til överflödig bredde, men
som dog bestandig tjæner til at göre bogen tilgængelig for den videst
mulige læsekreds, især da forf. ofte forlader sin opgaves snævrere
plan for at give sin mening tilkænde om de större og dybere spørgs
mål, som den bringer ham i beröring med.
For programmet kan der i korthed göres rede. På det funda
mentale spörgsmål, hvad skolen og dens opgave er, lyder svaret, at
skolens, særlig latinskolens, mål ikke er at give den unge en ensidig
åndelig /omdannelse til endnu ensidigere universitetsstudier, men at
den har til opgave at berede den opvoksende slægt den naturligste
og mest harmoniske både af de legemlige og åndelige
kræfter, d. v. s. göre dem til de dygtigst mulige mennesker, til »tæn
kende, selvstændige væsener, der se selv, fole selv, dömme selv og
om muligt korrigere sig selv». Vejen til dette mål går for det förste
gennem en rigelig og alsidig övelse i legemlige færdigheder, og ind
førelsen af håndgærning (slöjd) anbefales stærkt i denne sammenhæng;
hvad den åndelige udvikling angår, da er löscnet dette: den unge skal
modnes gennem undervisningen, ikke bebyrdes med kundskaber som
han ikke formår at tilegne sig personlig, og som altså ikke tjæne til
at udvikle hans tanker og hele åndelige liv.
På dette punkt finder forf. en grundfejl i det herskende under
visningssystem, der fortrinsvis lægger vægt på meddelelsen af sprog
lige og historiske kundskaber. Disse tilegner barnet sig som oftest
uden lyst og forholdsvis kun med ringe udbytte, fordi de forestillinger,
som sådanne fag arbejde med, ere meget for sammensatte til, at barne
hjærner kunne beherske dem. Man må söge til et andet område, til
naturvidenskaberne, for at finde en forestillingsverden, som er, tilstræk
kelig primitiv og anskuelig til at kunne egne sig for barnets stand
punkt. Disse, og da navnlig matematiken (hvortil regning og delvis
tegning horer), blive da sammen med modersmålet, på hvilket forf.
lægger overordentlig vægt, undervisningens tyngdepunkt på de tid
ligere trin. Historiens fremtrædende plads blandt undervisningsfagene
modsætter forf. sig stærkt, idet han viser hen til den fare, hvormed
dette fag, der nærmest henvender sig til fantasien, kan true åndslivets
sunde udvikling. Först på et senere standpunkt, da barnet er begyndt
at vinde herredomme over sine åndsevner, kan man byde det, dels
mere udstrakte historiske kundskaber, dels den nødvendige undervis
ning i fremmede sprog. Og her er det de levende sprog, de sprog,
der virkelig læses og bruges, til hvilke undervisningen fortrinsvis skal
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
