Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. ISBI>. 34
K. KKOMAN, OM MAL OG MIDLER FOR DEN HÖJERE SKOLEUNDERVISNING.
vende sig. De gamle sprog må vige pladsen og indskrænke sig til
det, som er übönhörlig nødvendigt for det praktiske liv. Forf. støtter
denne dristige påstand med en udforlig begrundelse: de tanker, som
hidtil have båret ungdommens klassisk-filologiske uddannelse oppe,
er dels troen på de gamle sprogs ævne til at tjæne som grundlag fol
den unges logiske udvikling, dels forestillingen om den antike histo
ries særlige værdi, navnlig i pædagogisk henseende. Begge disse på
stande forkastes bestemt. Den logiske dygtighed erhverves som
anfört gennem matematik og naturvidenskaber, og det langt lettere
og bedre end gennem den filologiske analyse; de sproglige begreber
skulle indvindes ved studium af modersmålet. Hvad det historiske
angår, da fremhæver forf. ganske vist med beundring særlig den græske
histories ypperlighed, men hævder dels, at den nyere tids historie har
fuldt så berettiget krav på at være undervisningens tyngdepunkt, dels,
at sprogstudiet i skolerne ikke skal være vehikel for historieunder
visning, men have sit mål i sig selv. Historieundervisningen skal
drives på modersmålet, de forestillinger, som bibringes danske pigel
og drenge, skulle tilbydes dem på dansk. Ti ligesom modersmålet
er al undervisnings rette begyndelse, således skal det også bestandig
fölge den som middel, ja være dens endelige mål.
Ved en sådan ordning, navnlig af sprogundervisningen, mener
forf. at kunne opnå et stort gode: en herskende enhed i skolevæsenets
totalorganisme o: af hele landets undervisniugsvæsen. Skolen skal
först og fremmest være almenskole. Alle skulle begynde med samme
undervisning, men ikke alle have nödig at fölge den lige langt. Nogle
stanse ved det 14de år og afslutte således lavskolen (svarende til den
nuværende »borgerskole») med en let eksamen i almindelige skole
kundskaber (af fremmede sprog kun tysk og lidt engelsk); andre
fortsætte to år og afslutte mellemskolen med en eksamen, der svarer
til den nuværende realafgangseksamen, og som af nye fag tilføjer
fransk og lidt astronomi. Den sidste uddannelse erhverves i Iwjskolen,
hvor der gennem et toårigt kursus endnu tilføjes de nødvendigste,
kundskaber i latin og græsk. Höjskoleeksamen giver adgang til uni
versitetet, hvor særfagenes dyrkelse först begynder; men da den ikke
er særlig anlagt som fordaunelse for akademiske studier, gör den lige
så fuld nytte for dem, der efter at have erhvervet den höjst mulige
skoledannelse önske at træde ud i andre livsstillinger som officerer,
handelsmænd, landbrugere e. 1. Man ser, hvilke store fortrin denne
skoleordning frembyder. Den enhed og parallelisme, som helt igen
nem behersker den, gör det muligt at stanse eller fortsætte under
visningen efter önske uden mindste vanskelighed: et barn vil nu
kunne flyttes op i en höjere skole med samme lethed som den, hvor
med det flyttes op i en höjere klasse. Også for kvindernes uddan
nelse er den samme skoleplan efter forfis mening i ét og alt brugelig.
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
