Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. KROMAN, OM MAL OG MIDLER FOR DEN HÖJERE SKOLEUNDERVISNING.
Kim de to köns fællesundervisning de aller moderneste pædagogers
yndlingstanke bekæmper han både med psykologiske og praktiske
grunde.
Således lyder, bortset fra værdifulde udtalelser om undervisnin
gens metode og materiale, i det væsentlige prof. Kromans skoleforslag.
Radikalt som det er i ordets strængeste forstand, må det være
beredt på en overordentlig modstand og har allerede mödt en sådan
fra flere sider 1. Det ligger udenfor referatets hværv at pröve på at
öge eller afværge denne; men det er nødvendigt at værne bogens læ
sere mod de misforståelser, som en vildledende kritik måtte kunne
bringe dem i. Vistnok frembyder dette skrift mange blottelser og
svage punkter: på adskillige steder har forf. vovet sig udenfor sit
sikre område, både hvor han kort og enevældig erklærer urolige og
brændende spörgsmål for löste, og hvor han i udviklingens löb ofrer
behandlingen af altfor særlige pædagogiske spörgsmål en altfor rigelig
plads. Men det vil bestandig kunne bemærkes, at disse noget vovede
punkter i reglen ligge fjærnt fra bogens centrale indhold. Dens plan
og tanke bliver uskadt, selv om den i mange enkeltheder ikke er
uangribelig, og ingen kritik bör ved at opholde sig over disse lede
tanken bort fra dette arbejdes store fortjænester. Med större ret vilde
en modstander måske kimne vise hen til et angrebspunkt, som berörer
forslagets midte: til den ensidighed, der synes at beherske dommen
over de sproglige og historiske fags betydning, navnlig således som
den klart træder frem i det knappe timeantal, der på skemaet er an
vist disse lærefag. Her må det imidlertid bemærkes, at forf. selv på
forhånd værner sig mod misforståelse; han fremhæver stærkt, at tids
forholdenes tvang anviser ham forskellig stilling overfor de to fag
grupper. I forhold til gamle sprog og historie optræder han væsentlig
som angriber mod den herskende overvurdering af disse fag; de mat.-
naturv. fag derimod, som hidtil langtfra have haft så ivrige talsmænd,
föler han sig i samme grad opfordret til at forsvare, og ingen vil vel
nægte forf. sin beundring for den glimrende dygtighed og begejstring,
1 Straks ved sin fremkomst blev bogen dog gennemgående modtaget med vel
vilje og anerkendelse af dagspressen, særlig af dennes liberale retning. Först prof.
Ussing’s detaillerede kritik i »Berl. Tid.* indvarslede angrebene fra filologisk side.
Disse ere også senere fulgt på med kortere mellemrum. Fornemmelig i kand. Tuxen,
hvis ovennævnte skrift Kr. kriticerer skarpt, har han udæsket sig en meget hæftig
modstander (»Prof. Kr:s forslag til en skolereform, belyst af S. L. Tuxen», Kbhvn.
1886). Skolebestyrer, dr. Heiberg adskiller sig fra disse sine filologiske menings
fæller ved i sin kritik (i junihæftet af »Vor Ungdom») ikke at have plads for den
ringeste indrømmelse til prof. Kr:s standpunkt eller anerkendelse af mulige fortjæ
nester ved hans arbejde. I modsætning hertil optræder docent, dr. Wilkens i
samme hæfte med en varm og begejstret tilslutning til den ældre kollegas forslag
og som en yderst velvillig mægler mellem ham og hans modstandere. Han sondrer
klart imellem den objektive enhed i undervisningsstoffet, som disse forlange, og den
subjektive enhed, som er den ledende tanke i det foreliggende system. Idet han
ivrig forfægter dette sidste, begrænser han dog dets fordringer til naturfagene
noget for at få plads for en bredere anlagt historieundervisning.
486
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
