Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T. H, ASCHEHOUG, DEN NORDISKE STATSRET.
ning af alle de övrige, altså som led i et organisk hele, hales ud så
langt eller pustes op så ensidig, at den bliver helt uformelig og gör
forfatningen til en vanskabning, hvis der ikke rives store , flænger i
den. Uhörte fortolkninger vokse hurtig op til postulater, til hellige
doktriner. Hvert overgreb fra den ene part förer straks til et lignende
fra den anden: »Misbruger du dine paragrafer, så misbruger jeg
også mine!» I sådanne tider skaber livet hurtig en ny praktisk stats
ret ud over forfatningernes skrevne ord og ud over deres tanke; den
statsretslærer må have begge öjne åbne, som vil være på höjde med
udviklingen. Når virkeligheden melder sig med sine håndgribelige
krav, forslå grundlovsparagrafer meget lidt.
Story, den bekendte kommentator af den amerikanske forfatning,
siger i sin Origin of the Constitution (1, 2): »Intet er vanskeligere at
forudse end den praktiske virkning af en tilstået myndighed det
skulde da være den praktiske virkning af indskrænkninger, som til
sigte at begrænse en sådan myndighed.» De sidste års begivenheder
navnlig i Norge og Danmark godtgjöre visdommen i disse ord. En
anden udtalelse af en skarpsindig politisk forfatter har der også
været god grund til at sande. »// y a dans la constitution de tons les
peuples » siger de Tocqueville i »la Démocratie en Amérique», I, p.
196 »quelle que soit du reste sa nature, un point oii le Ugislateur est
ohligé de sen rapporter au bon sens et å la ver tu des citoyens. . . .
llnya pas de pays oii la loi puisse tout prévoir, et oii les institutions
doivent tenir lieu de la raison et des moeurs.» Når denne sunde sans
svigter, eller når partilidenskaben lukker öjnene for den, så farer
folkets udvikling ilde, og så rives den levende forfatning i stykker,
for at partierne kunne kaste hinanden dens stumper i hovedet.
En ny statsret, en kendsgerningernes statsret, vokser da op; men den
ligner kun lidet det ideal, der svævede for lovstifterens tanke og
forherligedes i sang og tale som nationens palladium. I stedet for
sund politisk næring træder der surrogater, og for at bruge et
udtryk af senator Charles Sumner i en berömt tale »det, som i
forfatningen skulde være en medicin, bliver til det daglige bröd.»
Disse almindelige betragtninger ligge ikke langt borte fra den
bog, vi omtale; der er ikke mange afsnit af den, uden at læsningen
af dem förer til tanker som disse. Måske gælder dette mindre for
Sverigs vedkommende; men det finder übetinget anvendelse på Norge
og Danmark, og det vil findes naturligt, at enhver fortrinsvis lægger
mærke til det i Aschehougs bog, som vedrörer hans eget land.
Veto-sagen i Norge kunde afgive et lærerigt exempel i den nævnte
retning. Det ligger mig nærmere at dvæle et öjeblik ved de »fore
löbige» eller provisoriske love, som for tiden spille en så stor rolle
i Danmarks politiske strid og have gjort Grundlovens § 25 til den
hovedakse, hvorom alt drejer sig.
554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
