Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udenfor det, og selv er aldeles fri for den Svimmelhed, det
medförer.
*
Angaaende det Factiske, der ligger til Grund for denne
Tragoedie, maae vi bemærke, at Shakspeare, der vel veed
at skjelne mellem den ydre Virkelighed og den indre
(poetiske) Sandhed, ingenlunde retter sig saa ubetinget efter de
historiske Traditioner, som man undertiden har paastaaet.
Han har tværtimod, især i de Dramaer, hvori det Historiske
blander sig med det Romantiske, taget sig store Friheder i
denne Henseende. Dette er ogsaa Tilfældet i denne
Tragoedie, hvori han, for at sammentrænge det Hele, saaledes
som den dramatiske Fremstilling fordrer det, har
sammentrukket flere Feltslag til et eneste, og hvori han har sat
Macdowalds Oprör som ligetidigt med den norske Konges
Indfald i Skotland, uagtet der (efter Boethius og Holinshed,
der vare Shakspeares Kilder) laae flere Aar imellem disse to
Begivenheder. I Fremstillingen af Banquos Characteer
afviger han ogsaa fra Historien; om de Grunde, der bragte
ham hertil, skulle vi senere tale.
Vi gaae nu over til Tragoediens Exposition, som
indledes af tre Troldqvinder, der under Torden og Lyn træde
frem. Denne hele Scene bestaaer efter den engelske Original
kun af tolv korte Linier; vi erfare, som det ved förste Öiekast
synes, intet Andet deraf, end at der holdes et Slag, som vi
kort efter ogsaa paa en anden Vei underrettes om, og at
Troldqvinderne ville möde Macbeth paa Heden ved
Solnedgang, hvilket vi jo veil naar Tiden kom, uden en slig forelöbig
Beretning selv vilde kunne see.
Med Hensyn til den ydre Fremstilling synes da denne
Scene temmelig överflödig, med Hensyn til det Indre
derimod mangler den ikke Betydning. Disse Væsener, der
ligesom Dæmonernes Hunde ere istand til at spore det Onde,
hvor det, om ogsaa kun hemmeligt, er tilstede, hendrages
nu ved deres Instinct paa Macbeths Vei; derved give de os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0032.html
