Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Öieblik lades uvisse om Slagets Udfald. Derved foröges
Spændingen, indtil omsider en af Rigets Fornemme (Thanen af
Rosse) kommer og forkynder, at Seieren er vunden; til samme
Tid erfare vi, at Thanen af Cawdor, der tidligere stod i höi
Anseelse hos Kongen, har deeltaget med i Opröret,
Da Dramaets Væsen er Handling og Bevægelse, saa maa
vel og den Exposition ansees for den bedste, i hvilken enten
Expositionen selv bestaaer i Handling, eller hvori, naar en
forelöbig Fortælling behöves, denne igjen fremkalder en
Handling hos den, der hörer derpaa ; thi saaledes absorberes
det Episke selv i det Dramatiske og gaaer over deri. Med
denne Art af Exposition er det, vi her have at gjöre. Mod
Scenens Ende siger nemlig Kongen til Rosse, efter at have
befalet Thanen af Cawdors Död: „Hils Macbeth med hans
forrige Værdighed. Hvad han har tabt, skal Macbeth vinde.”
Hvorledes denne Bestemmelse igjen griber dramatisk ind i
Macbeths Liv, forbeholde vi os senere at omtale.
Nu henlægges Scenen paa en Hede, hvor vi see de tre
Troldqvinder igjen. Den förste Troldqvinde lover, at hun,
for en ringe Fornærmelses Skyld, vil forfölge en Sömand og
skade ham saameget, hun kan, Hun vil seile efter ham i et
Sold, som en Rotte uden Hale, og ængste ham med Storm
og Uveir saameget, som hun formaaer. Derefter fremviser
hun en Finger, der har tilhört en skibbrudden Lods, og som
hun sandsynligviis vil bruge til sine Aandebesværgelser.
Saaledes see vi alt her, hvad der ligger i
Conseqventsen af slige Skabningers Natur, at de finde deres Glæde i
del Stymprede og Sönderbrudte, i det, der er revet ud af
den organiske Sammenhæng, hvortil det hörer; thi da disse
Qvinders hele Digten og Tragten gaaer ud paa at virke for
det Onde, at tilintetgjöre Harmonien i Alt, hvad der lever:
saa maa ogsaa det, hvori denne Harmonie allerede er brudt,
være det, der mest stemmer med deres Væsen; det
Legemlige staaer her kun som et Billede paa den aandelige
Forstyrrelse, de önske at anrette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
