Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Förste udtaler altsaa Noget, der alt var skeet, og
som idetmindste var Macbeth selv bekjendt; den Anden
udtaler det, der vel var skeet, men som han endnu ikke vidste;
den Tredie udtaler derimod Noget, der ikke blot var ham
ubekjendt, men som heller ikke endnu var skeet, men först
skal skee i Fremtiden. Fra det Bekjendte gaae de over til
det, der snart skal blive ham bekjendt, og derfra igjen til
det, som en fjernere Fremtid skjuler. Men naar nu Macbeth
kort efter erfarer, at den anden Toldqvindes Ord vare
ligesaa sikkre, som den Förstes, saa maa han jo derved ogsaa
ledes til den Tro, at den Tredies Ord heller ikke ville svigte,
og saaledes fanges i det Net, de have udkastet for ham.
De to förste Troldqvinders Udsagn danne da ligesom
Underlaget, ved hvis Hjelp den egentlige Spaadom först kan
frembringe den tilsigtede Virkning.
„Hvorfor forfærdes Du?” spörger Banquo; „vækker det
Din Frygt, hvad der dog klinger saa smukt?” Derpaa vender
han sig selv til Spaaqvinderne, og spörger dem, om de ikke
ogsaa have Noget at sige ham. De hilse ham da med den
Spaadom, at han skal være mindre end Macbeth og dog
större, mindre lykkelig og dog lykkeligere, at han vel ikke
selv skal vorde Konge, men dog skulle de, der nedstamme
fra ham, bære Kongekronen. Men da nu Macbeth vil vide
nöiere Besked og spörger om, hvorledes han kan blive Than
at Cawdor, da Thanen af Cawdor dog endnu lever, og
hvorledes han skal blive Konge, hvilket ikke er mindre utroligt,
da overlade de det til Fremtiden at svare paa hans
Spörgsmaal, og forsvinde.
Ligesom den hele Plante allerede er hemmelig og
uudviklet tilstede i Fröet, saa at Intet kan fremvoxe deraf, hvad
der ikke allerede som Anlæg laae skjult i dette Frö, saaledes
gaaer det ogsaa med et ægte dramatisk Kunstværk; thi
ogsaa dette er en Organisme, hvori Enden allerede uudviklet
og som Anlæg i Begyndelsen maa være tilstede. Hvad nu
nærværende Tragoedie angaaer, saa vil det fölgende vise,
at det her omtalte Moment netop er det, hvori hiint Frö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>