Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i lige Linie fra Banquo. Hvis Shakspeare havde ladet noget
Væsentligt i sin Tragoedie afhænge af saadanne Grunde, da
havde han ladet sig bestemme af det, der med Hensyn til
hans Kunstværk var aldeles yderligt og tilfældigt, og som
fölgelig den, der i Sandhed skal fortjene Navn af Digter, ikke
bör bestemmes af. Men det er ikke förste Gang, at hiin
Kunstdommer, naar han omtaler Shakspeare, har forvexlet et
ydre Motiv med et indre. Den sande Grund, der bestemte
Shakspeare, var uden Tvivl den, at hans Kunstværk kun vilde
have været ilde tjent med to Helte, der stræbte til et og
samme Maal. Der gives vel faa Digtere, der bedre end
Shakspeare, have begrebet, af hvor stor Vigtighed
Charakterernes Modsætning er, ikke blot for at frembringe de
dramatiske Sammenstöd, men ogsaa for at belyse Grundtanken
fra forskjellige Sider, og for at give den dens fuldstændige
Udvikling. Derfor er det da vel, at han, uden her at bryde
sig om den ydre Historie, lader Banquo seire over Fristelsen,
medens Macbeth ligger under derfor. Om nu Digteren
ogsaa, forsaavidt hans Fremstilling ikke led derunder, kan have
anvendt et Slags Forsigtighed, der mere vedkom hans
Forhold som Undersaat end som Kunstner, det er Noget, som
her aldeles ikke kommer os ved.
Netop i hiint Öieblik, hvori Macbeth og Banquo staae
hinanden saa nær, ligger Grunden til deres fremtidige
Adskillelse; thi Macbeth maa nödvendig foruroliges ved de Ord,
hvormed Spaaqvinderne hilse Banquo, og det saameget
desstærkere, jo mere Tiden lærer ham, at de have spaaet sandt
med Hensyn til ham selv. „De hilsede ham som Fader til
mange Konger,” siger han i tredie Akt, „i min Haand lagde
de kun et ufrugtbart Scepter."
Saa rigt er altsaa dette förste Moment, hvorfra den
egentlige Handling tager sin Begyndelse, at Macbeths Stilling i de
forskjelligste Retninger, med Hensyn til Spaaqvinderne, med
Hensyn til Kongen, med Hensyn til Banquo og med Hensyn
til hans egen hele Fremtid derved bestemmes.
Den næste Scene er ganske lille, den er kun en Biscene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
