Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa i forrige Tider hersket her, men nu er Alt forandret.
Udenfor tyder Alt paa Fred og venlig Modtagelse; indenfor
ere de prægtige Haller forvandlede til Skjulesteder, hvor
Mordets Aander, som Lady Macbeth nylig paakaldte, og de
Rædsler, der flygte for Dagslyset, have fundet et passende
Hjem. Men her ligesom ovenfor taler Digteren til os i Tegn
og Billeder, og det overlades atter til os selv, om vi kunne
forstaae dem eller ei.
Muligt er det, at der endnu ligger noget Meer i denne
Scene, dog vove vi ikke at paastaae, at Digteren ligefrem
har tænkt derpaa; det er maaskee snarere Noget, der
ligesom af sig selv fremspringer af Stykkets dybe Grund. Det
forundes nemlig endnu Kongen til Afsked, for han skrider
ind i den Bolig, hvor Döden venter ham, at kaste et Blik ud
over den milde Aften, der gjennemaandes af en himmelsk
Luft, og over hvilken den dalende Sol udkaster sin Glands.
Ligger der ikke heri en sagte Hentydning paa, at han, efter
med sit Liv at have betalt sin jordiske Skyld (sin
Uforsigtighed nemlig, der vel kan forspilde den jordiske Tilværelse,
men ikke den himmelske Fred), skal indgaae i et saadant
himmelsk Fredens Rige, hvorhen Forræderiets Haand ikke
naaer, og hvor et höiere Lys har sit Hjem, af hvilket han
her kun saae en ringe Afglands?
Nu træder Lady Macbeth sin höie Gjest imöde. I denne
Scene söger hun praktisk at anvende de Regler, hun
tidligere har givet Macbeth, og at fremhykle dyb Hengivenhed
og Taknemmelighed; men det lykkes dog ikke ret, thi det
er en sögt og overdreven Tale, hun förer. Og det kunde da
heller ikke være anderledes, hvis Skildringen skulde være
rigtig; thi hvad der ikke kommer fra Hjertet, det söger
bestandig forgjæves at finde det Udtryk, som Hjertet alene kan
give, og hvor Sandhed og Natur mangle, der maa Sminke
træde isteden derfor.
Derpaa gaaer Kongen og hans Fölge ind med Lady
Macbeth. — Strax efter kommer Macbeth, hvis urolige Aand
ikke tillader ham at dvæle i Kongens Nærhed. Nu höres en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
