Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de Monologer, hvori Shakspeare i Almindelighed viser et
saa stort Mesterskab, og hvori der aabenbarer sig Noget i
Macbeths Sjæl, der hidtil ikke ret har faaet Lov til at
yttre sig.
Vi bemærkede ovenfor, at det Moment, hvori en
Characteer fremtræder, maa betragtes som Frihedens, og at
Characteren siden efter med en indre Nödvendighed maa udvikle
sig heraf, „ligesom Uhre,” siger Goethe netop med Hensyn
til Shakspeares Characteertegning, „hvori Uhrkassen og Skiven
ere af Krystal, og hvori Hjulværket, der driver det Hele,
kan sees.”
Dette er nu vel sandt, imidlertid er en Characteer dog
ingenlunde nogen Abstraction, den er ikke noget blot Udtryk
for en eneste Egenskab, for en eneste Stemning eller
Retning. Tværtimod, en Characteer er jo Udtrykket for en
Menneskesjæl; men i en saadan er der jo en Mangfoldighed
af Egenskaber og Anlæg, en Fylde af Kræfter, ja en heel
Verden tilstede, saaledes at et uendeligt Liv, der strækker
sig langt udenfor denne Jord, kan udvikle sig deraf. Men
det gaaer her ligesom i et Musikstykke, hvori, trods al
Mangfoldighed, dog visse Grundaccorder maae klinge igjennem,
eller hvori, uagtet alle Variationer, dog et bestemt Thema
vender tilbage. Til disse Grundaccorder, eller til dette Thema,
svarer nu netop det Charaeteristiske i Sjælen, under hvilket
alt det Övrige maa underordne sig, og det er det, der giver
det Hele sit Præg og sin Holdning.[1]
Skal nu saaledes enhver Characteer (som det finder
Sted i Livet, og som det idetmindste tilnærmelsesviis bör
skee i Poesien) være den herskende Magt i hele den Verden,
som Menneskesjælen indeslutter, da kan jo Intet af det, der
hörer til det almindelig Menneskelige, deri ganske mangle.
Fölgelig maa enhver Characteer ogsaa omfatte og beherske
selv det, der, hvis det fik Lov til at raade, vilde danne dens
egen Modsætning. Altsaa vil selv i den Onde Anlægget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
