Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget Bedre være tilstede, og omvendt: men det kan slumre,
det kan være tilbagetrængt, svækket og undertrykt, ja det
kan være nedsat til saa lav Potens, at det i lang Tid aldeles
ikke mærkes. Ikke desmindre maa der dog kunne
fremtræde Öieblikke, hvori det, som ellers er overvundet, ved
et pludseligt Omslag kan synes at vinde Magten. Saaledes
har jo den Hidsige Öieblikke, hvori han kan synes mild og
stille; den, der kold leger med Tusindes Liv, kan dog
undertiden vise sig skaansom mod en Enkelt, o. s. v. Hvo
der da, saavidt muligt, vil gjengive den hele virkelige Fylde,
som en Characteer omfatter, bör vel ogsaa, naar Leiligheden
er der, tage Hensyn hertil og lade det komme til Orde, der
ellers kun sjelden faaer Lov til at yttre sig.
Denne Modsætning maa vel især gjöre sig gjeldende
hos en Mand som Macbeth, hvis Blik ikke blot er indadvendt,
saa han skuer dybt ned i sit eget Bryst, men som Digteren
desuden alt fra Begyndelsen af har henstillet i et Slags
Dilemna, hvori han efter sin Hustrus Ord, „endnu fölte Sky
for at gjöre, hvad han dog ikke Önskede ugjort.” Dette maae
vi vei erindre, naar vi ville forstaae saavel den fölgende
Monolog som flere Steder, hvor hiin omtalte Modsætning
svagere eller stærkere kommer til Orde.
„Var det gjort, naar det var gjort,” udbryder han, „da
var det bedre, det gjordes strax. — — Han er her med
dobbel Tiltro, först fordi jeg er hans Slægtning og hans
Undersaat, begge stærke mod saadan Daad. dernæst er jeg hans
Vært, som burde lukke Dören for hans Mordere, og ikke
selv före Kniven. Dernæst har denne Duncan baaren sin
Værdighed med saadan Mildhed, — — at Medlidenheden,
som et nögent, nyfödt Barn, ridende paa Stormen, eller
Himlens Cherubim paa Luftens usynlige Gangere, ville blæse denne
Rædselsdaad i Alles Öine, indtil Taarer drukne Vindene.”
Denne Dobbelthed, disse Samvittighedsnag, der endnu
vorde hörlige midt i Fordærvelsen, er det netop, der endnu
længe vækker Interesse for Macbeth, og fremlokker vor
Medlidenhed. Uagtet han alt svimler over Dybets Svælg, saa er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
