Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det dog endnu, ligesom om en Engel fra Himlen stod ham
nær og tilbagekaldte Mindet om bedre Tider, og det i Toner
saa dybe, saa indtrængende, saa fulde af Veemod, at vi,
uagtet Alt, hvad der taler derimod, og skjöndt Afgrunden
alt ligger aaben for hans Födder, dog endnu næsten troe
paa Muligheden af hans Frelse.
Efter at hiin Monolog er til Ende, kommer Lady
Macbeth og sporger, hvorfor han har forladt Salen. uYi ville
ikke gaae videre i denne Sag," siger Macbeth, aKongen har
belönnet mig, og jeg har kjöbt mig gylden Agtelse hos Alle, der
bör bæres i sin nyeste Glands, og ikke saaledes kastes bort."
Nu tiltaler hun ham med den bittreste Haan og yttrer
den dybeste Foragt for hans Vankelmod. „Jeg beder Dig,
ti!” svarer Macbeth, „Jeg vover Alt, hvad der sömmer en
Mand, hvo der vover meer, er Ingen.”
Af Alt, hvad han i denne Retning udtaler, mærkes det
vel, at der ikke findes Nogen, der bedre end Macbeth selv
er istand til at tale mod den Udaad, han grubler over. Men
det er dog forgjeves. Det Gode, der rörer sig i ham,
vorder snart dæmpet, saavel af hans egen Ærgjerrighed, som
af den onde Dæmon ved hans Side, saa at han tilsidst ikke
har anden Indvending end de Ord: „Hvis det mislykkes!”
Ogsaa i denne Henseende veed hun at berolige ham, og han
er nu fast bestemt til at fuldbyrde den onde Gjerning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
