Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden fremtræde; og vi behöve blot at læse denne Monolog,
saavelsom den, vi ovenfor omtalte, for at see, hvad
Monologen kan blive til under en god Digters Hænder, og hvor
umuligt det vilde være ved noget andet Middel saa
fuldstændigt at belyse de hemmelige Labyrinther i Sjælen, som
Vedkommende gjerne vilde dække med Tausheds Nat.
I denne Stund, da Macbeth er alene med sit blodige
Forsæt, er det ligesom Mordtanken traadte ud af hans Bryst
og svævede som en Vision for hans Öie. Han seer nemlig,
eller troer at see, en Dolk i Luften, der synes, at ville lede
ham paa Vei; han griber efter den, men forgjeves.
Pludselig troer han at see Blodsdraaber derpaa, som ikke för vare
der. Men strax efter siger han: „Der er ikke nogen saadan
Ting, det er mit blodige Arbeid, som lærer mit Öie dette.”
Nu trænge Billederne frem af hans Sjæl, ligesom Febersyner,
de udföres mange Gange kun halvt, og det ene slippes for
det andet. Den, der vil kalde dette ucorrect, viser kun, at
han ikke er istand til at fölge Digteren. Her er
Ucorrectheden netop det Correcte; de drömmeagtige, hurtigvexlende,
sönderbrudte, halvudförte Billeder ere netop det sande
Udtryk for den febervilde, halvafsindige Tilstand, hvori
Macbeth nu befinder sig. Omsider hörer han en Klokke slaae.
„Klokken kalder mig,” udbryder han, „hör den ikke, Duncan!
det er dens Gravlyd, der stævner Dig til Himlen eller
Helved!” Med disse Ord iler han bort for at udföre Mordet.
At Macbeth har denne Vision, at han seer denne Dolk,
kan meget godt forklares paa den naturlige Vei af hans
exalterede Stemning, og det saameget deslettere, da det
synes ganske i sin Orden, at en saadan indadvendt
Characteer, der lever mere i sine mörke Drömme end i den ydre
Virkelighed, billedlig anskuer sine egne Tanker. Imidlertid
kunde dog Sagen ogsaa betragtes fra en anden Side. Mellem
en slig colossal Forbryder og mellem de onde Aander i
Dybet kunde der vel, ifölge den Tankegang, der ligger til
Grund for dette Digt, være knyttet et Baand, der ved slige
vigtige Leiligheder maatte drage dem frem af deres Skjulesteder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
