Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev til en svensk Rector, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeskrifter, Skoleböger, Andagtsböger, kort saadanne
Skrifter, som altid maae læses paa Modersmaalet. Men der vil
ikke være Brug for Oversættelserenten af Digterværker eller
af videnskabelige Værker og Afhandlinger eller af de
mangehaande andre Skrifter, som udgjöre den egentlige Litteratur:
dem vil man bedst læse i Grundsproget, og ikke blot de
enkelte, som kunde ventes udgivne i Oversættelse, men de
mange, maaskee ganske andre Skrifter, som man selv udsöger
sig, naar man kommer til at vælge selv.
Vanskelighederne ved at lære Svensk (eller fra Deres
Side Dansk) ere saameget ringere, som det fornuftigviis ikke
kan være Hensigten at lære at tale eller skrive Sproget, men
blot at forstaae det. Ellers vilde ogsaa Svensk noget nær
blive os det vanskeligste Sprog at lære, istedenfor det
letteste. Jeg har endnu aldrig kjendt nogen Englænder,
Tydsker, Franskmand, der selv efter flere Aars Ophold her i
Landet har kunnet tale ordentlig Dansk, og jeg slutter deraf,
at vi Danske heller ikke komme til at tale de fremmede
Sprog saa fuldkomment, som vi undertiden lade os indbilde.
Men Vanskelighederne ved at gjöre et andet Folks
Tungemaal til sit eget staae i Forhold til Afvigelsernes Fiinhed,
og med de smaa, halv umærkelige Forskjelligheder, baade i
Orddannelse og Udtale og Sprogbrug, bliver Tilegnelsen af
vort Södskendesprog næsten til en Umulighed. Det er derfor
heldigt, at den er ganske överflödig, da nemlig Sprogene
staae saa godt sammen, at selv ved en Samtale - endsige
ved en Række Foredrag, som paa et Naturforskermöde, eller
ved en Række Afhandlinger, som i et Nordisk
Universitets-Tidskrift, — kan Hver bruge sit Sprog, uden at Blandingen
har nogetsomhelst Afstikkende ved sig; afstikkende bliver
det först, naar en Dansk vil producere sig i det Svenske
eller en Svensk i det Danske. Denne Harmoni imellem de
skandinaviske Sprog fremhæver Heiberg i et interessant
Foredrag over Bellman (afholdt i Skandinavisk Selskab 1843);
jeg skal her afskrive Stedet:
„Dersom en Tydsker og en
Dansk gjensidig have tilegnet sig Saameget af hinandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
