- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Förste Hefte. 1854 /
85

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev til en svensk Rector, af Prof. M. Hammerich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lægger Bogen fra sig med et Indtryk af, at det Sprog vil
han nödig læse. Det er dette der skeer, og deraf fölger
tildeels den nuværende Tilstand. Ved Studentermöderne
og Naturforskernes Moder, ved personlige Besög og
Brevvexlinger ere vi ikke komne videre, end at man i
videnskabelige Tidskrifter endnu velvillig oversætter fra Svensk
paa Dansk eller fra Dansk paa Svensk, og at Litteraturerne
ere ligesom stavnsbundne i det Land, hvor de födes. Men
det Unaturlige heri er blevet föleligere ved disse gjensidige
personlige Tilnærmelser, og dermed have vi en ny
Opfordring til jo för jo heller at fjerne Hindringerne for det
litterære Samqvem, blandt Andet den Hindring, som ligger i
manglende Sprogfærdighed. For strax at springe ned i vor
egen snævre Kreds: det er især Skolerne, der kunne
medvirke hertil, og det ligger ganske paa deres Vei. Hvad der
savnes, er en Veiledning eller snarere en Haandsrækning
til at komme over Begyndelsesgrundene i et Sprog, der
fremfor andre staaer Modersmaalet nær; Ungdommen er den
Alder, da man er bedst oplagt til at lære
Begyndelsesgrunde; Skolen er det eneste Sted, der er indrettet paa at
meddele dem. Derfor paaligger det Skolerne at tage sig af
denne Sag, og de alene kunne, saavidt det behöves, före
den igjennem. Ja, var her Tale om at gjennemsætte en
Grille eller selv en rigtig Tanke, men som endnu ikke havde
udgjæret — en ny Retskrivning efter Rask, et sindrigt norsk
Skriftsprog —, ogsaa Sligt kan for en Deel sættes igjennem
ved Skolernes Hjælp. Men en Skole har ikke Ret til at
hjælpe det frem, för Gjæringen er overstaaet og de
modsatte Meninger forsonede; ellers gjör den Vold paa Tidens
Udvikling og er udsat for at kaste Forvirring ind i den
Slægt, som den skulde veilede. Dog, at Skolen til enhver
Tid maa udelukke, hvad der endnu hörer til de gjærende
Spörgsmaal, og holde sig til det, der har Hævd, er ikke
saaledes at forstaae, at den, under sine Bestræbelser for at
forplante Culturen fra den ældre Slægt til den yngre, skal
være indskrænket til simpelthen at „lade gaae videre.”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free