Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev til en svensk Rector, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Behandling saamegen Deeltagelse, at man uvilkaarlig
drages fremad, gjennem det ene Digt efter det andet. Men de
have tillige det Fortrin at være classisk udarbeidede, paa
eengang friske og naturlige som en Folkedigtning, modne og
gjennemførte som et Kunstdigt; derfor kan man standse og
stirre paa Enkelthederne, gjentage og atter gjentage, uden
at man let skal faae formeget deraf. Desværre er dette
sjældne Egenskaber, især ved en Skolebog, og dog saa
vigtige baade for Lærere og Disciple. — Hvad
Underviisningsmaaden angaaer, gjælder det jo her som altid om at lade
de forskjellige Sider af Kundskaben eller Færdigheden
skifteviis blive til Hovedsag, og i det Hele taget at forene
Afvexling i Midlerne med Stadighed i at forfölge det samme Maal.
Snart gaaer Fordringen og Forberedelsen ud paa at læse op
og oversætte i Sammenhæng, snart at gjöre Rede for de
vanskeligere Gloser enkeltviis; snart at lære et Digt ordret
udenad (som „Sven Dufva”, „Fänrik Stål”, en Snees Linier
ad Gangen), snart blot at gjenoversætte fra Dansk paa Svensk,
hvorved den mechaniske Færdighed i at huske Lydenes Række
ikke kommer til Hjælp saaledes som ved Udenadlæren;
enkelte Gange er et Vers opgivet, som siden skulde nedskrives
bogstavret efter Dictat. For saa vidt er der drevet Stiilövelse,
baade mundtlig og skriftlig, men kun for at skjærpe
Opmærksomheden for de staaende Afvigelser i Lyd eller Stavemaade
saavelsom for Ord og Former, som en Læser maa være
sikker i, naar han ikke altformeget skal gjætte sig frem efter
Meningen. Det Nödvendigste om Böiningsformerne bliver
fremhævet leilighedsviis, uden Brug af Sproglære; da P. A.
Munchs „Sammenlignende Fremstilling af det danske, svenske
og tydske Sprogs Formlære” er indfört i Classen, er der
Leilighed til senere at faae de spredte Iagttagelser
sammenstillede og gjenkaldte i Erindringen. Under Tydningen har
man iövrigt meest at skaffe med det Lexicalske, og her kan
man som oftest gjöre et tidligere Bekjendtskab gjældende,
selv ved Ord, der i förste Öieblik synes fremmede: saaledes
sige vi hos os ikke „yrke”, men vel i Sammensætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
