Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev til en svensk Rector, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„örkeslös”; vi sige „forleden Dag”, men bruge ikke Ordet „forlide”,
som imidlertid ogsaa forekommer i ældre Dansk; Ordet
„hinne”, i Betydning af at naae, er almindeligt i Sydsjælland
(og derfra optaget f. Ex. i et Digt af Chr. Winther); vi sige ikke
„klarne”, „trætne”, men med selvsamme Afledning „blegne”,
„vaagne” o. s. v. Oftest ligger det Fremmede ikke engang
i Glosen selv, men kun i den videre eller snævrere
Afgrændsning af dens Bemærkelse: hos Dem bruges „styng” om et
Stik i Almindelighed, hos os kun om Sting i Siden eller med
Synaalen; vi bruge Talemaaden „finde Sted”, hvor De sige
„äga rum”; i og for sig ere Ordene lette at gjenkjende.
At saaledes gjerne Rod, Afledning, Grundbetydning ere
fælleds og derimod Sprogbrugen forskjellig, giver Sproget
længe en vis halv drillende, halv tiltrækkende Nyhed, som
vækker Opmærksomhed for det fremmede Udtryk, men
tillige middelbart for det eenslydende Udtryk i Modersmaalet.
Idet Læseren maa lede sig frem ved Hjælp af sit danske
Modersmaal, nödes han idelig til at see dybere ned i det,
netop for at kunne finde sig tilrette med den afvigende
svenske Sprogbrug, der ikke er Andet end en ny Udvikling
af de fælleds Spirer i Sprogene. Han kommer altsaa bedre
ind i selve det Sprog, der er hans daglige
Meddelelsesmiddel, men derved har lidt Skaar i sin naturlige Egenskab af
Billedsprog. Som jeg i flere Smaaskrifter har sögt at
udvikle, er det et ikke uvæsentligt Formaal for Underviisning
i Modersmaalet som Sprog betragtet, at oplive Sprogfölelsen
ved at minde om Ordenes Grundbetydning og oprindelige
Sammenhæng, der forglemmes over den tilvante Sprogbrug.
Forsaavidt man da jevnlig bliver mindet herom under
Læsningen af Svensk (saavelsom af Dansk fra tidligere Perioder),
er det ikke nogen Opoffrelse at læse Svensk i de danske
Timer. „Modersmaalets Ordforraad bliver mere
gjennemsigtigt og levende,” og med det Samme lærer man et nyt Sprog.
Begge Dele skeer ved den stadige Sammenligning mellem
Sprogene, som foretages under Form af Oversættelse fra
Svensk paa Dansk, kun at den bliver paa eengang saa tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>