- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
61

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dengang det med sig, at Fyrsten ganske anderledes end nu
maatte give sig af med utallige Smaating, det havde baade
Gustav Vasa, Karl den niende og Henrik den fjerde gjort;
men Christian den fjerde kan dog neppe frikjendes for at
have drevet Huusfaderligheden noget forvidt og sommetider
fortabt sig i det Smaavorne; at Höet kom godt ind fra hans
Ladegaard, var ham ligesaa vigtigt næsten som en Statssag.
Dette er en af hans Hovedfeil som regjerende Konge og
svækkede betydelig hans Overblik over det Hele, det hængte
imidlertid sammen baade med hans fleersidige Begavelse og
ellers saa priisværdige Opdragelse. Saa tegnede han Ridset
til et Slot eller et Orlogsskib, saa entrede han tiltops, forat
syne Tougværket; da Fruespiir var nærved at blæse ned,
kröb han op og paaviste Stedet, hvor man skulde fastgjöre
Jernankere, der kunde styrke det; saa lod han sig i sin
bekjendte Stol paa Frederiksborg heise gjennem alle Stokværk,
forat holde Öie med Muurfolkene paa Taget; saa saaede han
udenlandsk Frö i Haven. I Kjöbenhavn holdt han meget af,
allerede Klokken fire om Morgenen at vise sig paa Holmen,
staae der hele Timer, stöttet til sin lange Stok, passe paa
Arbeiderne, tage Tommestok og Vaterpas ud af Stokken og
maale og beregne Tömmeret; vovede Nogen, at standse ham
paa Vandringen her, var han ikke god at bides med. Om
Vinteren förte han paa sine Gaarde Tilsyn med Skovhugsten;
skulde der diges i Marsken eller bygges paa et af Slottene,
manglede han visselig ikke; man kunde da see ham ved
Aftenstide sidde paa sin Steen og som Huusbond selv betale
Folkene Daglön. Ja, det kunde falde ham ind, som eengang
da han saae en Karl plöie, at tage fat i Tömmerne, gaae
bag Plougen og sige: „hils nu kun hjemme, at Kongen har
plöiet for dig!” eller en anden Gang at tage Muurskeen i
Haand, eller sætte sig hos Bonden paa Agefjellen og age
hjem med. Hvor han kom, havde han Öinene tilgavns med
sig. „Jeg har selv, skriver han, forleden Dag seet en
hollandsk Kvinde paa Kjödmangergade sidde offentlig mod Loven
og sælge Bröd for sine Vinduer, hvorfor I skal Byfogden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free