Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa mine Vegne om et frit Losemente paa det blaae Taarn
forsikkre, det Förste jeg erfarer noget Sligt igjen. Jeg har
inte sat den fine Mand til Byfoged at han skal illudere mine
Forordninger.” En anden Gang skrev han: „Jeg fandt, at
Kalken ikke bliver slagen men kun rört omkring, saa
den ligger heel i Ballierne; Sligt vil tages iagt, ellers
bliver der Skarn af Alt, der gjöres.” Morten Steenvinkel
havde faaet Befaling, at ændre noget ved sine Malerier paa
Kronborg, „men, skriver Kongen, den Dannemand agter lidet
om, hvad ham sagt er,” Befalingen gjentages derfor, „og,
hedder det, saafremt han nu sig inte derudi skikke vil, som
jeg inte troer han gjör, da skal han Losi paa det blaa Taarn
ervarte.” Han udstedte egenhændige skriftlige Ordre om det
Allerubetydeligste, snart om en Smed med Kramper til
Laasen, om en TÖmmermand med en Fjel til Porten, om
Ammens sorte Tröie af Kaffa og Frökenernes og deres Pigers
Skjorter og Strömper, der skulde sendes til Farveren. I en
Skrivelse hedder det: „Mester Ernst Möller skal gjöre Grev
Waldemar tre Klædninger af de bedste Klæder, han har af
mine; hvad som af samme Klæder afgaaer, skal med Flid
forvares indtil nærmere Besked;” en anden: „Skrædderen
skal saaledes sye Snorerne paa, at de holde ud med Klædet;
Klæderne gjöres nu saa fransösk, at de Skjelmere kan
hverken röre eller böie sig.” i en anden: „der vil tænkes itide
paa Tobak til det norske Folk paa Flaaden, som næppelig
skal længe uden det Töi blive sunde; de tage det gjerne an
istedetfor Frokosten.” Tildeels paa Grund af saadanne
Udfærdigelser, stiger hans efterladte egenhændige Breves Tal til over
2000 ved Siden ad en Mængde Dagböger og Regnskabsböger.
Stilen i disse Breve er ham saa eiendommelig, saa frisk og
naturlig, at han fortjener et Navn selv som dansk Forfatter.
Ofte giver medfödt Vittighed Skrift saavelsom Tale en egen
lakonisk Skarphed, især naar han bliver vred, hvor det da
regner ned med: „Bärenhäutere, Dannemænd, Skjelmere, Skalke
o. s. v.” „Den Doktor udi Börnehuset, hedder det, kurerer
Börnene, at de efter hinanden komme henad Kirkegaarden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
