Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skinbarlig i den, og det Höieste Kongen drev det til, var,
at den, istedetfor simpeltvæk at smides i Söen, blev surret
fast i en Ballie med Levnetsmidler for en Maaned. Sidst i
Juni naaede Skibene endelig til Bergen. Kongen gik her
iland, sad i Retterthing, var tilstede ved en Henrettelse,
besaae Bryggen og de Lybskes Lege der og slog iövrigt selv
Gjekken lös i ungdommelig Overgivenhed. Han var tilstede
ved et grumme lystigt Bal paa Apotheket, der endte med at
Vinduerne bleve slaaede ud og hans Vaaben sat ind istedetfor;
en anden Gang lod han en af sine Junkere sætte sig bag
ham paa Hesten; ogsaa Bönderne besögte han, sad etsted
ved Bryllupsbordet og tömte Bægeret med dem, efter Sæd,
först for St. Olaf, saa for Treenigheden og til syvende og
sidst for sig selv.
I Juni Maaned 7 Aar senere gjorde han med en lille
Flaade sin navnkundige Reise til England, ledsaget af
Statsmænd og Lærde, Kristen Friis, Peder Munk, Geert Rantzau,
Henrik Rammel, Dr. Hans Poulsen, Resen og Mester Jonas
Venusin; thi han vilde vise nogle af sine dygtigste Folk.
Reisens egentlige Öiemeed var et politisk, Modtagelsen hos Svoger
og Söster, Kong Jakob og Dronning Anna, var naturligviis
fortræffelig. Kongens prægtige Admiralskib, der skinnede af
Forgyldning og var bedækket med Flag fraöverst til nederst,
blev beundret, hans lærde Mænd ligesaa; han selv, da han
ved Jakobs Side holdt Indtog i London gjennem Rækker af
Soldater, Laug og Samfund med Faner, hilstes med Jubel:
„lykkeligt det Land, raabtes der, som har saadan Konge!”
Saaledes gik en Maaneds Tid saare behageligt under
bestandig nye Forlystelser. Kong Christian var ogsaa en Mand for
Englænderne, djærv, klog og praktiskdygtig. Kun stödte
hans og Fölgesvendes Lyst til at tömme et Bæger over
Törsten den mere forfinede Engelskmand, og de kunde dog ikke
vare sig for Fristelsen, skjöndt det ved Ankomsten til
England paany var indskjærpet, med Trusel, at hvo der
forsyndede sig, skulde til Straf med Tommelfingeren surres fast til
Masten. Desuden var Kongens Opförsel ved visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
