- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
104

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Falskheden i Gudernes „Evighed" gjennem de Eder, som
de sværge ved Styx, Underverdenens „rædselfulde” Flod,
og gjennem det Ord, at „Döden er afskyelig (eller fiendtlig?)
selv for de udödelige Guder;”[1] men det er egte græsk, at
denne dunkle Anelse ikke afsætter den forfærdelige Betragtning,
og at man ikke kommer længere end til den Tanke, at Döden
er fæl at tænke paa. Den græske Aand har her fuldstændig
opfyldt sit eget Bud, indskrevet i Delphi selv paa Apollons
Tempel. Blandt de mange Indskrifter paa dette den græske
Livsviisdoms urgamle Hovedsæde fandtes foruden det
bekjendte Bud: „Kjend dig selv!” tillige dette: „Ingenting
formeget
!”[2]

Kan der tænkes nogen Fortvivlelse större end den, at
indvie sit Liv til Guder, som selv skulle blive Offre for
Döden? Jo den er större, naar man er sig dette bevidst.
Saalænge man som Grækeren ikke veed det, eller skyder
Betragtningen fra sig for ikke at faa vide det, saa gaar det
nok an at hvile i Öieblikkets Salighed. Olympens glade,
uforstyrrede Liv er Grækerens Livsideal, men
Germanerens Livsmaal er at findes mellem de Vaabendöde, ligesom
Guderne selv tilsidst skulle findes mellem dem. Fortvivlelsen
blev nemlig ikke indisk uvirksom Betragtning, men det
grundigste Humor under en uafladelig Kamp, og Guderne
unddrage sig ikke Kampen paa Vigridsvolden, skjönt de forud
vide, de skulle fälde. Odin, som har sit ene Öie nedsænket
i Kundskabens Brönd, kan aldrig fastholde Nuet, aldrig hvile
deri: han grunder paa Ulvens Komme, og er altid i
Virksomhed for at faa Einherjer nok, skjönt han veed —
Fortvivlelsens conseqvente Modsigelse! skjönt han veed, at
han aldrig faar nok[3]. Ingensteds er vel denne


[1] Hesiod. Theog. 762: εχθρος δε και αθανατοισι θεοισιν.
Cheiron opgav sin Udödeligbed til Fordeel for Prometheus.
[2] Μηδεν αγαν! Plut. de garrulitate P. 506.
[3] I Gylfag. 38 lægges „den Höie” fölgende Ord i Munden: Sandt er
det som du siger, en overmaade stor Folkemængde er der (i Valhall), men langt större skal den endnu vorde, og den mon dog
tykkes for liden, naar Ulven kommer.”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free