Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verden, har haft vanskeligt for at faa Plads i Verden; og
eftersom Yggdrasil i sin Heelhed stod for den Troendes
indre Blik som hans klareste Udtryk for Verdens Eenhed, har
han vistnok i Almindelighed ikke grublet længe over de
enkelte Deles Beliggenhed, for at faa deres Forhold til det
Hele nöiagtig bestemt.
Hvad der især er vanskeligt at forestille sig klart, er
Forholdet mellem Stammen og den Rod, som strækker sig over
Midgard, til Urdebrönden. Skal man ogsaa tænke sig
Stammen over denne samme Midgard, hvor den ene Rod
er, medens tvende Rödder strække sig til andre Verdener?
og hvorledes strækker sig da hiin Rod? Eller skal man
tænke sig Stammen hæve sig over et fælles Beröringspunet
mellem de tre Verdener, strækkende sine Rödder udover
disse i tre Retninger („paa tre Veie”)? Efter d. y. E. skulde
man snarest være tilböielig til at antage det Sidste, da den
lader til at have meent, at Æserne holdt Dom ved den ene
Rod. Det heder nemlig: „Askens tredje Rod staar i
Himlen, og under denne Rod er den Brönd, som er meget
hellig og heder Urdebrönden; der have Guderne sit
Domsted; hver Dag ride Æserne did op (!) over Bevrost.” Men
efter Grimnesmaals Udsagn, at Æserne ride til Doms „til
Yggdrasils Ask" selv, ikke til Roden, synes alligevel den
sande Forestilling at være den, at det er over Midgard at
Stammen hæver sig, rimeligviis fra et Sted i eller under
Aasgard, fra dette Verdens Midtpunct bredende sine Grene
ud over al Verden. Dette stemmer ogsaa med et Par Vers
(19 og 20) af det ældste Kvad, Völuspaa, hvor det heder,
at „Yggdrasil slaar altid grön over Urdebrönden,” og
Brönden kaldes „den Sö, som under Træet staar.”
Hvorledes altsaa Roden over Midgard strækker sig fra Stammen
over Midgard, bliver et Forhold, som kun er löst i Troens
klarest skuende Öieblik. For d. y. Eddas Forstandighed
synes Yggdrasil selv at have flydt bort i det Ubestemte,
medens Tanken dvælede ved en Enkelthed, ved Roden „i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
