Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Himlen,” som skarpt fremhævedes i Modsætning til de to
andre Rödder.
Rödderne nævnes ikke i Völuspaa; dog synes de at
være antydede, saa at man ingenlunde tör paastaa, at de
tilhöre en Digtning, sildigere end Völuspaas Forfattelsestid.
Men selv om dette sidste skulde kunne bevises, saa er det
dog vist, at Spiren til denne Digtning, eller Spirerne til
disse Rödder allerede gro i den mythiske Mark, hvortil
Völuspaa aabner os Ledet. „Det höie Træ, overöst med det
hvide Dynd, staar altid grön over Urdebrönden” (Völ. 19):
i Urds, Forgangenhedens Brönd, i Brönden med den
mægtige Livskraft, som i Urdagene blev given Verden, tages
(af Nornerne) det hvide Dynd, hvormed Asken overöses,
for at den altid skal holde sig frisk, altid skyde nye grönne
Skud. Men hvor nær ligger ikke her den Forestilling, at
Træet har en Livsrod i Fortidens Brönd? Völuspaa
nævner dernæst (v. 31) „det luftvante, hellige Træ” i
Forbindelse med „Valfaders Pant,” skjult i Mimes Brönd,
hvorhen efter d. y. E. den anden Rod strækker sig. Endelig
omtales i vv. 43 og 64, hvor dog Yggdrasil ikke nævnes,
ogsaa Nidhogg, „Ulven” (d. e. Uhyret) , „den skumle Drage,”
„den spraglede Orm,” som efter Grimnesmaal og d. y. E.
holder til ved Yggdrasils tredje Rod.
Men netop denne Omtale af Nidhogg, uagtet Yggdrasil
i denne Forbindelse ikke nævnes, og uagtet Nidhoggs Brönd,
Hvergelme, i hele Völuspaa ikke omtales, gjör det for mig
nödvendigt at antage, at Digtningen om Rödderne stod
ligesaa udviklet paa Völuspaas Tid, som i de senere Tider.
Mime og Norner omtales med deres Brönde, — i
hvilken Forbindelse med Yggdrasill, have vi nys berört; men
disse Væsener havde, selv om Forestillingen om de tre
Rödder ikke var udviklet, ligefuldt den overordentligste
Betydning. Nidhogg derimod, den „i Mörket huggende,” som
hans Navn betyder, tillægges i alle Kilder, som give os
Oplysning om ham, ene og alene den Virksomhed at hugge
den Yggdrasils Rod, som strækker sig over Hel, og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
