Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa ingen Betydning uden i Forbindelse med denne
Yggdrasils Rod. I Völuspaas sidste Afsnit, som handler
om den nve Verdensorden efter Ragnarök, tillægges ham
vistnok en anden Virksomhed paa Ligstranden; men vi ville
senerehen faa at see, at her er Tale om Forandring af
Opholdssted, fölgelig ogsaa om Forandring af Virksomhed
(„kommer nedenfra Nidafjeldene, flyver over Volden”). Hans
forrige Virksomhed under Aaseveldet maa da vel ogsaa i den
völuspaaske Forestilling have været den samme, som tillægges
ham i alle senere Mythekilder. At han „kommer nedenfra
Nidafjeldene” (Mörkets Fjelde), og ikke fra Hvergelme, kan
neppe være et Modargument. Disse Localiteter behöve ikke
at være samtidige Forestillinger, men kunne være det,
saaledes at Hvergelme tænktes liggende ved Nidafjeldene[1].
Hvergelme har da vel for d. y. Eddas Betragtningsmaade
haft saa stor Betydning, at alene den blev omtalt.
Her maa vi minde om Völuspaas strenge historiske
Charakteer. I sine 58 Vers[2] skildrer det Verdens Tilstand
fra först til sidst, indeholder Intet om de mindre
vigtige Myther, og berörer kun Hovedbegivenhederne, for at den strenge
Aarsagsforbindelse i Verdensudviklingen skal staa klar og
uforstyrret for Tilhörerne. Af Digtets fire Afsnit: Urdagene,
— Nutidens Tilstand, som efterhaanden forværres, —
Ulvtiden og Ragnarok, — og endelig Verdens Gjenfødelse og
den Almægtiges Dom over Gode og Onde, — af disse
Afsnit er endog, saaledes som det synes at maatte inddeles,
Urdagene udførligst behandlet (2—10, 17—30), Nutiden
kortest, (31—39); de to sidste have faat en ligelig Længde.
Gjennem ethvert af de andre mythiske Digte drager sig
vistnok den verdenshistoriske Traad, som leder vor Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
