Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æserne,” „i Himlen,” efter Keysers Forklaring: det aandelige
Verdenslivs Kilde.
Alle disse tre Fortolkninger af Yggdrasils Rödder er jeg
tilböielig til at antage, men hver af dem passende paa
forskjellige Tidsaldre. Keysers, som passer paa den sildigste
Tidsalder, lader sig lettest bevise. Men saavel den af mig
opstillede som hans staar i den nöieste Overeensstemmelse
med den nordiske Mythologi. Petersens förer os vistnok langt
bagenfor den christelige Tidsregning.
Blandt Dyrene, som holde til paa Yggdrasil, have vi
efter Læsningen af Grimnesmaals Skildring alene fundet
Örnen ubestemmelig. Gaaadefulde lyde de faa Ord om den
navnlöse Örn, at den taler Ord, som Ikornet Ratatosk bærer
ned til Nidhogg. Denne Örnens Tvetydighed er sikkerlig af
Betydning, men Betydningen bliver os först forstaaelig ved
d. y. Eddas Ord: „en Örn sidder i Askens Grene, og den
er meget vidende.” Kundskaben, som saa væsentlig
udmerker det hele Aaseliv, t. E. blandt Aasynjerne Frigg og
Gevjon, men som især fremhæves i Odins Person, som har
Ravnene Munin og Hugin (Erindring og Tanke), som har
sit Öie skjult i Mimes Brönd, som „med Saaga (Seersken)
alle Dage drikker af Sökkvabekks svale Bölger” (Grimm. 7),
— denne Kundskab möder os her igjen hos Örnen; og man
tör vel derfor være berettiget til at antage, at Verdens meget
vidende Magter, Æserne og navnlig Odin, paa
Verdenssymbolet ere repræsenterede ved den „meget vidende Örn, som
sidder i Askens Grene.” Ligesom Odin med al sin Kundskab
ikke kan hindre Balders Helferd, og, ihvorvel han, naar
Gjallarhornet klinger, „taler med Mimes Hoved,” dog ikke
kan hindre Verdens Fald, saaledes kan heller ikke Örnen
med sin megen Kundskab hindre en eneste af de mange
Væsener fra at „tære paa Træets Kviste,” eller bringe Asken
nogen Lettelse i den „Möie, som den döjer, större end
Mænd vide.” Den veed, taler og sidder. Vi indsee nu,
hvorfor Örnen er uden Navn og seer tvetydig ud, hvorfor
det ikke ved nogen Handling af den tilkjendegives, om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
