Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er god eller ond. Thi ligesom Mennesket er Odin et
blandet Væsen, og Aaselivet afspeiler os kun Menneskelivets
Blanding af Godt og Ondt.
Af de Dyr, som befinde sig paa Yggdrasil, drager strax
ved den förste Skildring, vi höre, Ikornet Hovedinteressen
til sig. Örnen med sin Kundskab og Tale kan ikke vække
den Interesse, som det lille, virksomme Ikorn, der efter d.
y. E. „renner op og ned efter Asken og bærer Avindsord
mellem Örnen og Nidhogg.” Skjönt Ikornet hörer til de
gnavende Dyr, er dog dette Moment ikke benyttet physisk,
for at den aandige Ondskab ret kunde fremhæves. Dets
Navn Ratatosk afledes af rata, at finde Vei, og Keyser
troer, det kan oversættes: den som er slug til at finde Vei.
I dette Billede: det smukke, glatte, smidige, tilsyneladende
uskyldige Dvr, som med Lethed deler sig mellem Örnen i
Træets Grene og den i Mörket huggende Orm ved Roden,
saa man kan være i Tvivl, om man skal ansee den for
Örnens Ven eller en Udsending fra Mörkets Magt, — som Örnen
efter Grimnesmaal betroer sig til, men som kun bringer dens
Ord ned til Tilintetgjörelsens „skumle Drage,” — i hele dette
Billede er der en slaaende Lighed med Loke, denne den
mest interessante af alle Mythefigurer, „fager og skjön at
see til, men ond i Sind, og meget omskiftelig i Adfærd,”
som engang fandt Vei til Æsernes Bolig og bedaarede Odin
til Fostbroderskab, som siden med Lethed tumler sig mellem
Æserne og de onde Magters Verden og udströer
Tilintetgjörelsens Sæd for Aasgards Gudeslegt. Vi tör saaledes
antage, at det Onde, som i Aase- og Menneskelivet fremstillier
sig for os i Lokes Person, paa Verdenstræet er
repræsenteret ved Ikornet Ratatosk.
De övrige Væsener paa Yggdrasil behöve vi ikke længe at
dvæle ved. Hvad Högen Vederfölne betegner, som efter
d. y. E. „sidder mellem Örnens Öine,” synes uforstaaeligt,
da der förövrigt Intet siges om den, og Navnets Afledning
og Betydning er uvis. Det kan betyde den
Veirblegnende, og Wiborg finder, at han er „en Veirhane, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
