Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angiver fra hvad Side Vinden blæser, et plumpt allegorisk
Moment, der udtrykker Alvidenheden, som alt i Forveien ligger
i den Plads, Örnen har.” — Hjortene, som efter d. y. E.
„renne i Asken og bide de friske Knoppe,” betegne
vistnok de hemmende og forstyrrende Kræfter i et virksomt
og sædeligt Menneskeliv. Daain og Dvalin er
(aandelig) Död og Dvale; Dun-öyr (Öredön) og Durathro (den
Dörstærke) er bedövende Larm og Indbrudstyrke eller
Voldsmagt. At dette Dyr er valgt, kommer maaskee tildeels af
den Frygtsomhed, hvorfor Hjorten er bekjendt, men vel
nærmest af den Skade, som den gjerne gjör paa unge Træer. —
Ormene, som „ere hos Nidhogg i Hvergelme,” som „ere saa
mange, at ingen Tunge kan tælle dem” (Gylfag. 16), og
som „altid skulle tære paa Træets Kviste” (Grimn. 34),
betegne Tilintetgjörelsens uafladelige Virksomhed, som naar
alle de utallige Former af Tilværelsen.
Örnen og Högen, Hjortene og de hos Nidhogg
liggende Orme, alle disse allegoriske Figurer have vistnok i
en forholdsviis sildig Tidsalder ansat sig paa Verdenstræet.
I Völuspaa omtales de, som ovenfor sagt, slet ikke. For
övrigt vil Læseren af de af Grimnesmaal anförte Vers have
bemerket, at det i v. 35 siges, at „Hjorten bider oventil,”
og „Nidhogg hugger nedentil” efter at det i vv. 33 og 34 er
sagt, at der er fire Hjorte og mangfoldige Orme. Heraf
synes man at kunne slutte, at Versene 33—34 ere et sildigere
Tillæg. Man faar derved fölgende Udvikling af Mythen. I den
ældre Tid havde man det rene Symbol med de tre Rödder og
de tre Brönde med Norner, Mime og Nidhogg. I Grimnesmaals
ældre Form har man de simplere allegoriske Figurer, Örnen,
Ikornet og Hjorten; i dets senere Form fire Hjorte og
utallige Orme. Kun Örnen og Ikornet vedbleve som Enkeltheder.
Disse allegoriske Figurer tilhöre vel den samme
Tidsalder, i hvilken saa mange lignende fik Plads i Odins Sal.
Men tilhöre de end en sildigere Tid, ganske sikkert tilhöre
de en endnu ublandet Hedendom. De staa med Liv for den
anskuende Phantasi, og ere ganske forskjellige fra en endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
