Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skolens Læreform, maaskee med to Classer, een for de
Svagere og een for de Dygtigere, og (modsat den
militære Livsbetragtning) for begge en Deel Frihed til at
sunde sig, men forresten med opgivne Pensa,
personlig Veiledning og regelmæssigt Tilsyn. Det er den
udvortes Maade at sörge for Studenternes stadige Flid.
Den indvortes er, at tage deres Interesser og
Selvvirksomhed i Beslag, og den er det, der svarer til den
akademiske Frihed, som bliver dem indrömmet. Her tankes
ikke paa Udenomslasning, at „læse Syrisk“ o. d., men
paa en friere, mere studerende Omgang med et Fag og
helst et Hovedfag i Facultetet, som de selv vælge
efter Lyst og Anlæg, ligesom de efter Lyst og Anlæg
have valgt deres Facultet. De skulle ikke for Nydelse
læse hid og did i deres Yndlingsfag, men samle sig som
til et alvorligt Arbeide, söge Bistand hos deres Lærere
og med Hjalpemidler fra Litteraturen og Universitetet
gjöre et Skridt ind paa den studerende Bane. Men de
akademiske Forhold maatte da indrettes paa at lette et
saadant Selvstudium og opfordre dertil.
En Foranstaltning, der paa sin Maade driver
Studenterne til Flid, men som ikke kunde omtales, saalange
vi betragtede Universitetet som akademisk Höiskole, er
Embedsexamen. Det er Statens Sag, fra et
culturpolitisk Synspunkt at bestemme, hvormegen eller
hvorliden videnskabelig Dannelse den vil kræve hos sine
vordende Embedsmand; den kan fordre en saadan
Dannelse anviist og prövet af Universitetslærerne; men den
kan ikke indskrænke deres Virksomhed hertil uden at
slukke Videnskabernes Arnested. Der gives
Universiteter, der slet ikke have med dette Statsanliggende at
skaffe, men kun holde Examiner for at pröve, hvorvidt
Studenterne fölge med ved Underviisningen, og hvorvidt
de Begavede kunne rykke op paa et höiere akademisk
Trin, fra Disciplens til Lærerens Adkomster. Paa den
anden Side findes der ikke noget Universitet, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
