Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälanden af nya Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om dtn anden eller den Sakiske Art af Akhsmenidernes Kileskrift.
Af H. L. Vestergaard. Kjöbenhavn 4854. 4:to. (Saerskilt aflrykt
af Yidenskabernes Selskabs Skrifter).
Blandt de mange Triumpher, som Videnskaben i den nyere Tid
har feiret, indtager Dechiffreringen af de ach&menidiske Indskrifler en
fremtrffldende Plads. Medens den saakaldte Kileskrift endnu for et halvt
Aarhundrede siden var saa ubekjendt, at det fra en enkelt Side endog
kunde paastaaes, at det var Ornamenter, ikke Skrift, man her havde
for sig, saa er det allerede nu lykkedes med Sikkerhed at l®se og i
alt Vaesentligt ogsaa at forstaae de af disse Indskrifler, som ere
affat-tede i den ved Tegnenes Antal og Form simpleste Skriftart.
Medgan-ske faa Undtagelser fremvise nemlig alle i Persien fundne
Kileindskrif-ter tre forskjellige Skriftarter, anbragte ved Siden af hinanden, der ere
lette at skjelne, og i hvilke allerede vor Landsmand Fr. MUnter (4802)
saae en Bogstav-, en Stavelse- og en Ordskrift. Alle have de det till—
f®lles, at det stadigt tilbagevendende Element i hvert Tegner en Figur,
der ligner en Kile, sjeldnere en Vinkel, der selv synes at vaere danoet
af to Kiler. Fra den förste og simpleste Skriftart maatte alle
Dechiff-reringsforsög naturligen udgaae. Efteråt O. Tychsen og Fr. MUnter
omtrent samtidigt havde udfundet, at en skraaliggende Kile her var
brugt som Skjelnemaerke me]lem de enkelte Ord, og den sidstnaevote
tillige havde gjrettet Betydningen af den Samling af Kiletegn, der
ud-trykte Ordet Konge, lykkedes det G. F. Grotefend at opdage Navneoe
Hystaspes, Darius og Xerxes og derved at udfinde den virkelige eller
omtrentlige Betydning af henimod en Trediedel af de 37 Tegn, som
denne Skriftart indeholder. ^Eren for det naBste egentlige Fremskridt
tilkommer Rask (4826), som kun i Forbigaaende beskjaefligede sig med
denne Undersögelse, men, understöttet af sit Kjendskab til Zendsproget,
opdagede Betydniogen af et Par hyppigt forekommende Tegn, hvorved
Achsemenidernes Navn kom tilsyne, tilligemed en characteristisk
Böi-ningsform, der godtgjorde Sprogets hidtil ukjendelige Sl©gtskab med
Zend og Sanskrit Rask forfulgte ikke videre det fundne Spor, og dog
var det netop dette, der förte hans EfterfÖlgere til langt större
Opda-gelser. Ti Aar senere vare Burnouf i Paris og Nordmanden Lasseo i
Bonn, der samtidigt men uafhaBngigt af hinanden havde optaget
Under-sögelseo paany, istand til at bestemme Betydningen af de fleste Tegn
og at give et anskueligt Billed© af Sprogets Character. Endelig
hjem-bragte vor Landsmand Westergaard fra sin Reise i Asien
4844Afskrif-ter af samtlige achaBmenidiske Indskrifler i Persepolis*, de oldpersiske
overlod han til Lassen, som kort efter offentliggjorde og fortolkede
dem-Med Rawlinson indtraadte omsider England, og paa en giimreude Maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
