Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälanden af nya Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
istisk Henseende af den höieste Vigtighed, da de give et Billede af et
skythisk Sprog, der er to tusinde Aar aeldre end nogetsomhelst andet
vi kjende af denne Sprograce. Paa den anden Side afgiver Skriften
v&sentlige Bidrag til Udtydning af den beslapgtede tredie Skriftart og
gjennem denne af de i Skrift og Sprog naesten identiske Indskrifter fra
A9syrien og Babylonien, der ved Layard og Botta ere bragte for
Dagens Ly9. — Efter et Omrids af Dechiffireringens Historie giver
Forfat-teren en Fortegnelse over de Egenuavne og andre overensstemmende
Ord, der ligge til Grund for Dechiffreringen af den sakiske Skrifart, og
gjennemgaaer derpaa hvert enkelt Tegn. Medens han i sin tidligere
Afhandling havde opstillet 80 Tegn som sikkre og 42 som tvivlsomme,
kjender man nu 409 Tegn, deriblandt 6 af ukjendt Betydning og Stillige
af usikker Form *, af det udfundne Stavelsesystem kan sluttes, at der
endnu ere 40 eller 44 Stavelser, hvis Tegn ikke kjendes. Af disse 409
Tegn gjenfindes 6 i den oldpersiske Skrift, men paa en enkelt
Undta-gelse naer i höist forskjellig Betydning; noget naermere er Slaegtskabet
med den assyrisk-babylonske Skrift. — En Undersögelse af Sproget i
de sakiske Indskrifter agter Forfatteren at gjöre til Gjenstand for eo
fölgende Afhandling. T.
Dh&mm&p&d&m. Ex tribus codicibus Hauniensibus palice edidit, latine
vertit, excerptis ex commentario palico notisque illustravit T.
TaosbÖIL Hauniae 4855. 8:o.
Dette VaBrk er et af de förste Skridt til at gjöre en Litteratur
al-mentilgjaBngelig, hvis Omfang er meget betydeligt Naar man har
n©*-net Turnour’s Udgave af Mahavanso (4837) og de mindre Stykker, som
Spiegel har udgivet (Kammarakyam 4844 og Anecdota Palica 4845),
da er omtrent Alt sagt, hvad der hidtil var praesteret i denne Retning.
Og dog er Buddhismen — thi det er et af dens Kildeskrifter, der her
föreligger — ikke, som Parsismen i vore Dage, indskraenket til atvsre
faa Tusinders Religion; den taeller maaske flere Bekjeudere end
Chri-stendommen, i alt Fald flest naest efter denne og neppe under en
Fjer-dedel af hele Menneskeheden. Oprindelig fremtraadt som en
Reformation af Brahmanismen, viser den sig i vore Dage i to Forgreninger, en
nordlig og en sydlig, denne paa Ceylon og i Bagindien, hin i ‘Tibet,
China o. s. v. Den nordlige Gren laeser sine hellige Skrifter paa
Sanskrit, den sydlige paa Pali, en yngre Dialect af Sanskrit.
Undersögel-sen om Forholdet mellem begge Grene er ikke mere end begyndt, og
meget er endnu ubekjendt; kun dette kan allerede nu ansees for om*
trent afgjort, at den sydlige Buddhisme i det Hele taget er den aeldste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
