Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nævne el Exernpel, Digteren af Visen om Svend Vonved,
utvivlsomt een af de ældsto Viser, en Sang, der næsten reent
afspeiler den heroiske Tids tungsindige Vildhed, Higen efter
Bedrift og dunkle Trang til Klarhed, ikke noiedes med at
lade selve Fortællingen gjore sit poetiske Indtryk, men strax
fra Begyndelsen udtalt den Stemning, hvori den vilde
efterlade Tilhorerne, i det nnelsesfuldc Omqvæd: RSee dig od,
Svend Vonved !“* At nu det lyriske Elements selvstændige
Fremtræden i Forbindelse med det episke er el Træk ved
vore Viser, som staaer i Forbindelse med Riddertidens
Sam-funds- og Statstilstand, skal senere vises; men det er d*
klart, at Oldsagnene tkke kunde have faael den episk—lyriske
Form, hvori vi finde dem i Kjæmpc- og Tryllevisen, uden
en Paavirkning af hiin samme Samfunds- og Statstilstand.
Deler dernæst et Mærke paa en yngre AfTattelsestid, at
i Kjæmpeviserne de oprindelige Sagn ere saa utydelige, al
vi aabenbart kun sec Levninger af en eengang fyldig
Tradition, medens i Tryllcvisernc de phantastiske Naturmagter
ere traadte i et uhyggeligt, fjendtligt Forhold til Menneskene,
og det ikke med Hensyn til disses udvortes Existents, men
med Hensyn til deres sjælelige Frihed. Det forste kunde kun
finde Sted, fordi de Begivenheder og Helte, der havde
be-skjeftiget Phantasien i den heroiske Tid, nu tabte i Interesse,
det Sidste, fordi Christendommen gjorde Sjælens Frelse til
det Hoieste og fordrede Aarvaagenhed og Katnp af
Menneskene for delle Gode ligeoverfor de fristende Magter i deres
egen sandselige Natur, af hvilke de personificerede
Naturkræfter kun bleve Afspcilinger. Af disse Eiendommeligheder
— maa det imidlertid indrommes — kan man kun see,
atKjæm-pevisen og Tryllevisen er bleven til i en Tid, da allerede
Christendommen havde udslettet og omdannet de heroiske
Minder og Forestillinger, ikke at de tilhore den egentlige
*) See i det Hele om Omkvædet* Betydning, so bærende det lyriike
Element, Geijers Afhandling i Slutningen af hans og Aføelii Udgave
af „svenske Folkeviser.4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
