Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riddertid. Desto vigtigere bliver det derfor, al de
almindelige poetiske Motiver, medens dé oftest beroe paa den svundne
Tids Livsopfattelse, dog ogsaa foren stor Deel robe
Ridderlig-hedsideens Indflydelse. Saaledes er der navnlig iblandt
de danske og svenske Viser af de her omtalte Grupper flere,
hvori Interessen dreier sig om Modsætningen mellem
Cliri-slondom og Hedenskab (f. Ex. i Visen om Olger Danske og
Burmand, i Visen om Hr. Svendal, der ender med, at Hellen,
inden han ægter den Mo, han har vundet ved sin Daad,
bevæger hende og hendes Fader til at lade sig cliristne). Det
er ligeledes et ridderligt Motiv, naar Kjæmperne modes paa
deres Tog og, uden nogen anden Anledning, udfordre
hinanden til Kamp tit en skjon Jomfrues Ære (f. Ex. i Visen
om Minering Tand og Vidrik Verlandson, i den svenske om
Ridder Tynne o. s. v.), ligesom i dei Hele den Overvægl,
Kjærligheden har soin poetisk Motiv, skjondt Spiren hertil
allerede laae i den hedenske Tids Sagn, dog tyder paa en
Tidsalder, da Ridderlighodsideen var bleven mægtig i
Menneskenes Tænkemaade. At mange Kjæmpeviser, især blandt
de danske, tilhore tydske Sagnkredse, der forst i Riddertiden
have faaet poetisk Skikkelse, at de derfor rimeligviis forst i
denne Periode, tidligst i det 13de Aarhundrcde, kunne være
indvandrede i Danmark, er ogsaa, da de i Aand og
Charak-teer ganske ligne de andre af samme Gruppe, et Tegn til,
at denne i det Hele ikke er bleven meget tidligere til.
Endelig er baade i Kjærnpe- og Trylleviserne Sæder og Skikke
ganske de samme, som i de egentlige Ridderviscr, der
bestemt tilhore Riddertiden.
Bien om del nu end er kjendeligt, at de omtalte Viser
ere opstaaede med deres nærværende Præg baade i
Henseende til Form og Indhold paa den Tid, da Ridderadelen
var i Udvikling og under den niidnlderligc Idees Paavirkning,
saa er det dog derfor ikke sagl, at Ridderaristokratiets
Udvikling er Betingelsen for deres Affattelse. Det er navnlig
her en Hovedvanskeli^hed, at Nordmændene have disso
Vr-searter og mange enkelte Viser, ja egentlige Ridderviser til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
