Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 C. Roienberjr.
fælleds med Danske og Svenske. — Man maa her vel skjelne
imellem Visernes Form og Indhold. Hvad den forste
an-gaaer, saa tor det vel paastaaes, at den. saavel med Hensyn
til Versebygningen, som den eiendommelige Forbindelse af
det episke og lyriske Element, tidligere er bleven til i
Danmark og Sverrig end i Norge. I dette Land holdt sig
nemlig det oldnordiske Sprog næsten uforandret lige til
Unionens Dage, og, hvad der er vigtigere, den Digtekunst, som
fra Oldtiden havde udviklet sig i dette Sprog, vedblev at
være herskende hos Norges Stormænd og i Kongens Gaard
endnu igjennem hele det 13de Aarhundrede; de sidste norskf
Kongesagaer*) ere, ligesom Snorres, fulde af Brudstykker af
islandske Skjaldeqvad, og af flere Beretninger er det klart,
at denne Digtning ikke her, som i Sverrig, hvor ogsaa
islandske Skjalde færdedes endnu i Birger Jarls Tid C+ 1266).
var bleven uforstaaelig eller dog ufolkelig. Det vilde nu
være en stor Anomalie, om en Digtform, der tilhorer en
nyere Tids, her Middelalderens, Aand og for hvilken det til
nyere Dialekter omdannede Oldsprog nærmest passede, skolde
være bleven til tidligere eller blot ligesaa tidligt hos den
Stamme, der bevarede Oldtidens Sprog og Tænkemaade,
medens de andre i begge Henseender vare gaaede et Skridt
videre; man betragte nu dette som et Fremskridt til en ny
poetisk Flor eller som en Tilbagegang fra Oldtidens; ined
Hensyn til Kjæmpe- og Trylleviserne turde den sidste
Opfattelse være den rette: disse Digtninge have vistnok i deres
oprindelige oldnordiske Skikkelse været rigere, mere hele i
Charakteren og klarere i Udtrykket, end de ere i deres
middelalderlige Form, hvori vi kjende dem. Betragter man
dernæst de norske Visers Indhold, saa finde vi heri Intet, der
modsiger vor Antagelse om Visedigtningens tidligere
Blomstring i de andre Lande og Ridderadelens væsentlige
Indflydelse herpaa, men snarere vinder den ny Bekræftelse. Del
kan vel ikke nægtes, at de norske Kjæmpe- og Trylleviser
*) Den sidøte er Sagaen om Magnus Lagabreter, >0111 dftde i 1281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
