Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Samfunds- og Statsforholdenes Indflydelse. ti?
Fællesinteresse. Det virkelige Liv opldste sig i en Mængde
private Bestræbelser, der kunde være Uro og Krig, der kunde
være Fred og Festlighed i Riddernes Liv, de kunde
interessere sig for de almindelige europæiske politiske og kirkelige
Forhold, — AU gjorde dog hver enkelt paa sin egen Haand
og for sig selv; ingen Krig kunde blive Nationalkrig, ingen
Bedrift Nationalbedrift. Naar nu Ridderlighedsideen greb et
saadant Adelssamfund, var det naturligt, at fortrinsviis det
Moment i Ideen, der berorte og forklarede de private
Forbold, maatte begeistre, nemlig det erotiske; naar Lysten da
vaagnede til at give det, der bevægede det aandelige Liv,
poetisk Skikkelse, saa vare ikke Handlinger, men Folelser
og Stemninger det nærmeste Stof, som Virkeligheden frembdd,
og den direkte Udtalelse af, hvad der foregik i Digterens
Sjæl i denne Retning, den reent lyriske Form, maatte blive
den Skikkelse, hvori Digterlrangen aabenbarede sig. Naar
disse Sangere bleve grebne af Krigslyst, af Tidsalderens
po-litisk-religidse Interesse, Kampen med Hedningene, saa vare
de atter, som Samfund betragtet, udenfor selve Handlingen,
Tilskuere og Dommere, og her maatte igjen den direkte
Udtalelse af deres Stemning i saadanne Anledninger falde
na-torligst. Troubadourpoésien indeholder baade politiske og
krigerske Digte, der glode af Begeistring for den hellige
Krig; men de ere kun lyriske Udbrud, ligesom det da ogsaa
er værd at lægge Mærke til, at kun faa Troubadourer selv
toge Korset. Blandt Minnesangene er der kun meget faa,
der ikke ere Elskovssange, og deres Forfattere vare endnu
mindre end Troubadourerne tilbdielige til at forlade deres
Damer og Fester for at slaae Christenhedens Fiender ihjel.
Hvor Kongemagten var retlig ubegrændsct, der kunde
den i kraftige Kongers Hænder blive et Middel til at forene
alle de selvraadige Lehnsmænd for en Fælledssag, til at vække
en Nationalinteresse hos Aristokratiet. Naar paa samme Tid
Ridderlighedsideen gjorde sig gjældende i sin stærkeste
Yt-tring, nemlig som hoieste Motiv til Korstogene, da var det
naturligt, at saadanne Samfund afgave de fleste og anseeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
