Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korsfarere, og ligesaa naturligt var det, naar Digtetrangen
vaagnedc, at man ikke sdgte den tilfredsstillet i Udtalelsen
af Stemninger, men i Bearbeidelsen af det Stof af nationale
Traditioner, der indeholdt meest Bedrift, meest Handling, som
altsaa fordrede en reen episk Form. Saaledes optoge
Normannerne, hvis Hertuger paa det forste Korstogs Tid vare
langt mægtigere i. deres Lande, end de franske Konger i
deres, forst det meest heroiske Riddersagn, det om Roland,
hvis tidligste og skjonneste Bearbeidelse, la chanson de
Roland af Turold, utvivlsomt hidrorer fra Normandiet og
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede*). Senere, navnlig fri
Philip August’s Tid af, kappedes Frankerne med deres
Naboer i at udarbeide det i Carls- og Arthursagnene liggende
Stof til lange chansons og romans, hvorpaa navnlig det 13de
Aarhundrede var frugtbart, da Frankrig under Ludvig den
Hellige udsendte de sidste Krigshære, medens Landets
For-forfatning næsten var bleven uindskrænket monarchisk.
Hvor Statsforfatningen var constitutionel, var Adelen i
en dobbelt Stilling til Kongen. Ligeoverfor fremmede
Fjender var Kongen uindskrænket Herre over sine Mænd; deres
Lehnspligt bod dem netop her ubetinget at lyde hans Bud,
at fdlge ham og falde for ham; idet de tjente Kongen
personligt, tjente de deres Fædreneland; thi Kongemagten var
det Eneste i det offentlige Forhold, som forenede de adskilte
Stænder til eet politisk Hele. Indadtil var Adelens Opgave
derimod al holde Kongemagten indenfor dens lovbestemte
Grændser; men dette kunde i Middelalderen kun skee
derved, at enhver Adelsmand altid var rustet og rede til at
gjore Kongen væbnet Modstand, naar han vilde krænke hans
egen eller de andre Stænders lovlige Frihed: det var ikke
Forhandlingen i den repræsentative Forsamling, ikke dennes
Beslutninger i og for sig, stdttede af Bevidstheden om
fælleds Ret hos hele Nationen, inen Sværdet, der blev
Garantien for Forfatningens Overholdelse, og her var kun Adeien
*) See Udgavea af Michel, Pari* 1837, préface.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
