Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trokne og prosaiske Vise om Slaget ved Falkdping og
Visen om Vendelboernes Opstand under Christopher af
Bayern; men denne sidste viser netop, hvor forandret Adelens
Tænkemaade mod Bonderne var, idet her Bondernes Sag,
uagtet deres Tapperhed anerkjendes, fremstilles som aldeles
aretfærdig, og Kongen optræder ikke som Landets Hersker,
men blot som Adelens Anfdrer. De ovrige Viser om Tidens
Begivenheder, om Klosterran, om Rovere, om Voldtægt (Oluf
Pant) o. s. v., af hvilke desuden flere tydeligt ere
indvandrede fra Sverrig, adskille sig blot deri fra Ridderviserne,
at Begivenheder, der ere mere bekjendte, ligge til Grund
derfor: egentlig historisk er deres Stof ikke.
Det krigerske Element i Ridderlighedsideen afspeiler sig
fornemmelig i de egentlige Kjæmpeviser, der, idel de paa
mange Maader robe deres Oprindelse fra den heroiske Tid,
give en levende Ankuelse af den Proces, hvorved det for de
gothiske Stammer eiendomnielige hedenske Heltemod gik over
i Middelalderens Tænkemaade og blev til Riddertapperhed.
Denne Poesie svarer til den tidligste Riddertid, da Kampen
mod Hedningerne var den hoieste Livsinteresse. Det
reli-gidse Element i Ridderlighedsideen kommer tilsyne i
Tryl-levisen, idet her Naturmagterne stilles i Modsætning til den
af Christendommens Aand udfyldte Menneskesjæl: denne
Poesie svarer til samme Tidsalder som Kjæmpevisen,
forsaavidt i hiin Periode Christendommen igjennera den katholske
Kirke kom til fuldt Herredomme i den almindelige
Tænkemaade, medens dog Erindringen om den hedenske
Naturopfattelse var levende. Det politiske Element i
Ridderlighedsideen udfylder de historiske Yiser, idet det her er Ridderens
Forhold til Lehnsherren og dennes Pligt som Konge, der
udgjore Hovedmotivet, men saaledes at de tidligere
historiske Viser meest vise hine Forhold positivt, vise Kongen og
Ridderen, som de burde være, de senere det Omvendte: til
denne Visegruppe svarer Danmarks Blomstertid i
Middelalderen og den politiske og sociale Ordens Forstyrrelse. Men
til denne sidste Periode svarer ogsaa den fjerde Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
