Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget, som peger mod Christendommen. Dog
forholder det sig hermed anderledes end med Valaens og Hyndla«
Spaadom om den unævnelige Gud efter Ragnarok. Læren
om denne Gad hviler paa Erkjendelsen af Aasetroens
Utilstrækkelighed; den söger det Höiere og Fuldkomne udenfor
selve Aaselivet Mythen om Odins Offring derimod er et
Forsog paa at gjöre Hedendommen selv tilstrækkelig. Hvor
meget Christeligt der end synes at ligge i den, den viser os
dog allerskarpest Modsætningen mellem Hedendom og
Chri-stendom. Thi her er det allertydeligst udtalt,
atiHeden-dommen vil Mennesket sone sig selv. Odin, som
var den Faldne, blev selv Offeret. Men heri udtales tillige
Trangen til ham, som i Sandhed kunde bringe Offeret, i
hvem Gud vilde forlige Verden med sig selv, den anden
Adam, som ei var Mennesket ophöiet til Crtid, men
tvert-imod var Gud selv, nedstegen til Menneske. Og saaledes
bliver dog Mythen om Odin, som hang paa Træet, offret
til Odin, selv til sig selv, en af Hedendommens bestemteste
Spaadomme om Gud, som hang paa Træet, offret til God,
selv til sig selv. Og det egte Liv mellem Odinsdyrkerne*
det, hvori de sandt efterfulgte Odin og offrede sig til hara,
staar atter som’Hedningernes Spaadom om det Liv, hvori
de, for hvem der var fundet en evig Forsoning, skulde
efter-fölge sin Herre og Mester, dö med ham for at leve med
ham, — den Tid, da man baade skulde faa den rette
Forstand paa, hvad det at offre sig i Sandhed var, og dertil
faa baade fuldgyldige og almeengyldige Midlev.
Og sammenligne vi nu denne Germanernes Dröm om
Forsoningen med hiin hos Grækerne, saa* finde vi ogsaa her
den samme Modsætning, som overalt træder frem.
Ligesom Grækerne stille Syndefaldet udenfor sit Forbillede Zeus,
”Menneskers og Guders Fader”, og derved udenfor sig selv,
og överföre det paa Titanen Prometheus (I. 3. 106),
saaledes er ogsaa Herakles’s Gjeming uden Indflydelse paa det
almindelige Menneskeliv. Den förste og den anden Adam
ere vel hos Grækerne to Personer, og den græske
Herakles-mythe afbilder vel klarere Frelserens Historie, men den staar
dog blot som et underholdende Eventyr, hvortil man lytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
