Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Deeltagelse, lordi Helten var en stor og reen Mand,
der gik frem fra Tjenerstand til Gudom; men denne
Deel-tagelse er ogsaa Alt, Tilhörerne offre; de ere ikke selv
indviklede i hans Skjebne. Anderledes hos Germanerne.
Alfader Odin selv er den Faldne, og Alle ere det i ham; og
som han offrede sig til sig selv, saa skulle Alle offre sig til
ham. Det græske Liv er fremdeles Olympens glade Liv,
det germaniske Liv er fremdeles Aasgards fortvivlede Strid;
thi efter Valhall skal Ragnarok dog komme.
Men ogsaa det Træ, hvorpaa Odin hang,
"Slegtophol-deren” i den gamle Tro, peger mod det Tr», hvorpaa
Men-neskens Sön hang, Slegtopholderen i den nye. Her er
vistnok ogsaa den gjennemgribende Modsætning mellem
Hedendom og Chri8tendom skarpt udtalt. I den germaniske
Pan-theisme er Yggdrasil Odins Bærer, d. e. Naturen bærer og
opholder Gud: naar Yggdrasil tændes, maa Odin falde. I
den christelige Theisme er det Gud, som bærer og opholder
Naturen, og nedstegen mellem Menneskene, bærer han tillige
Menneskenaturens Kors. Derfor blev Korset det sande
Hodd-mimea Holt, hvorfra et nyt Liv skulde ud vælde over den
ganske Verden, — blev, hvad det kaldes i et islandsk Digt,
”Folkenes Livstræ”, ”SeierssöUen”, ”al Verdens
hjelpbrin-gende Stolpe*).” Og da den gamle ogdén nye Tid mödtes,
mödtes ogsaa Yggdrasil og Korset i Gaaden om Korsets Træ.
Da nemlig Ragnaroks Tid, som Aasedyrkerne saa i
Aanden, virkelig kom, da Æsernes Fald drönede rundt om
i alle Germanerlande, og den anede Gud, som ei gjorde
Forskjel paa Valen og de Sotdöde, men paa Gode og Onde,
aabenbarede sig for den hedenske Verden, da var der vel
kommen en ny Tid, men hvad den gamle havde troet og
anet, gik ikke i Glemme. De fordums Aasedyrkere, hvem
det forundtes at se det store Lys, mindedes de gamle
Spaa-domme om Gudernes Tusmörke og Balders Atterkomst. Hvad
Under, om de i den hvide Christ saa den lyse Balder? Hvad
Under, om de nu troede at finde Urdebrönden, Opholdelsens
*) Gisli Brynjulfeson hos G. Stephens: Tvende oldengelske Digte
S. 36. Han finder i disse Navne Erindringer otn Yggdrasil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
