Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem, kan Undersøgelsen derfra gaa videre. I Skandinavien maa
imidlertid Leiningen spille en væsentlig Rolle; Ihi naar vi komme ud over
de Distrikters Grændser, inden hvilke man hidtil bos os har fundet
Forsteninger, have vi indtil videre intet Andet end Leiningen, end
Pladsen under eller over, at dömme efter.
Saafremt vi altsaa finde Fjelde, hvis Lag ligge tydeligt under de
nederste siluriske, da ere de ældre. I hvor store disse Strækninger
end ere. höre de da til den ældre Tid. Som saadanne Strækninger
angiver Durocher store Dele af den skandinaviske Halvö, blandt andre
det hele centrale Norge, ligefra Egnen norden for Mjösen til
Trond-hjems-Fjorden. Vi maatte ogsaa efter ældre Anskuelser saa meget mere
tro paa disse Strækningers Prioritet, som de just bestaa for störste
Delen af Bergarter, der ere halvkryslallinske, Bergarter altsaa som
synes at danne en Overgang fra de krystallinske Urbergarter til de
ukrystallinske siluriske.
Imidlertid er det Princip at fastsætte Bergarters Alder alene efter
deres Udseende, deres ydre Karakter eller Lighed med hinanden,
fuldkommen falsk. Hvis ikke Leiningen tillige taler for en saadan
Bestemmelse, kommer den ofte ikke Sandheden nær.
For at u?.dersöge Leiningen er det ikke nok at optegne de
forsk jellige Bergarter, og hvorledes deres Lag helde, hist og her; man
maa ligesom ikke slippe dem afsigte; man maa forfölge et og samme
Log helt, til det tydeligt skyder under eller overdækker et andet.
Derfor er Optagelsen af Profiler nodvendig.
Hr Durocher meddeler et Par saadanne Profiler; men det var
ikke at vente, at en fremmed Reisende skulde i dette vanskelige og
mt gen Tid fordrende Arbeide paa en gang komme Sandheden paa
Haare-bred nær. Durocher har med Skurpsindighed forenet sine egne
Iagttagelser med de i de forskjellige Værker forha«ndenværende, og har
derpå n udkastet disse Profiler. Men — ”les entrailles du sol recélent
en-core une foule de mystéres.”
Det kommer her an paa at bave tilstrækkelig lange og
sammenhængende Strækninger blottede, saaledes at Lagfölgen i dem virkelig
kan fölges. Saadanne blottede Profillinier ere ofte vore Dales Indsnit
i Fjeld legemet. Heldigvis kommer ogsaa netop i den omspurgte
kritiske Strækning Chaussée-Arbeider til, der formdigt opskjære Fjoldaideo.
Man kan her ikke længer disputere. For at afgjöre, om Lagene ide
nordligere Egne ligge over eller under de foreten ingsförende Lag ved
Mjösen, maa vi först og fremat have det rette* Begreb om Stillingen
af Lagene paa begge Steder. Hr Durocher bar paa sit Profil tegnet
disse Lag i en steileré Stilling, end de i Virkeligheden indtage. De
staa ikke steile, de ligge böiede over hinanden.
Naar vi skulle forfölge Lagordningen over lange Strækninger, da
gjælder det at have en sikker Ledetraad, hvorefter vi kunne gaa uden
at forvirres i Fjeldlegemets Labyrinlh. En saadan Ledetraad er de
förste Kalkstene.
Det er höist sandsynligt, at Kalk er dannet (det vil sige udfeJdt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
