Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Organismers Hjælp. Allerede af den Grund er det mindre
rimeligt, at vi skulde finde mægtige Lag af Kalk i Fjeld«, som allesammen
vare dannede för Organismernes ellers bekjendte Optræden. Men naar
vi kunne fölge diase Kalklag i de Böininger og Vridninger, hvori de
ligge, fra de Egne, bvori de endnu ere fulde af Forsteninger, til de
Egne, hvori disse fattes, og naar der igjen over disse Kalk lag ligge,
Lag paa Lag, Bergarter af stor Mægtigbed — hen over vort bele
centrale Land — da gjör man stor Uret i at anse alle disse Bergarter
for ældre end den siluriske Tid.
Saaledes er det. Der hvor Durocher endnu sætter siluriske Egne
— paa Strækningen mellem Ringsaker ved Mjösen og Lösnes ved
Losna i Gudbrandsdalen — der have ældre Lag lagt sig under de
förste Kalkstene. Denne Strækning er altsaa, bvis vi sætte diane
Kalkstene som den siluriske Undergrændse, kambrisk. Der hvor
Durocher trækker den siluriske Nordgrændse, ved Lösnes, der hvor paa
hans Profil netop de kambriske Lag begynde, der ende de kambrike
Lag, og de samme förste Kalkstone lægge sig atter over dem.
Strækningen nordenfor Lösnes er altsaa silurisk, hvor forandret,
hvor halvkrystallinsk, hvor meget i "Overgang” til de saakaldte
Ur-bergarter den end synes. Og over disse siluriske Lag ligge endna
yngre, ligge devoniske Lag. Thi selv den siluriske Formation bar i
Mægtighed sin Grændse; den naar intetsteds, hvor den er ordentlig
kjendt, en aldeles enorm og ufattelig Tykkelse. Hvis der over
siluriske Lag ligge flere og flere, tusinder og atter tusinder Fod höit, da
rykke vi dermed nödvendigvis ogsaa op i den devoniske Tid.
Finde vi oppe mod disse Övre Lag atter enkelte vel betegnede
Lag, som vi kunne benytte som Ledetraad videre, da kunne vi
atter afstikke Grændser v ed hjælp af dem. Saadanne Lag have vi i
vore Dolomiter og Magnesia-Kalkstene, Kalksten, som halvt er blandet
mod kulsur Magnesia, er Magnesia-Kalksten. I oprindelig Tilstand
ligner den gjerne almindelig Kalksten, men har et federe Udseende.
I forandret Tilstand er den ofte ligesaa krystallinsk som den
alleræg-teste saakaldte Urbergart, den ser da ofte ud som sukkerkornigt
Marmor; det er den, man fortrinsvis har kaldt DolomiL Disse
Magnesia-Kalkstene optræde virkelig regelmæssigt paa en Plads, der ligger flere
tusinde Fod over den siluriske Undergrændse. Jeg har endnu ikke
fundet Forsteninger i dem; men vi bestyrkes i vor Formodning, at
de ere devoniske, naar vi erindre, at Murchison omtaler M«gnesia~
Kalkstene, optrædende ved Oka i Rusland, omtrent midt i den
devoniske Lagfölge.
Medens altsaa efter Hr Durocber’s Profil og Kart de siluriske
Strækninger ved Mjösen skulde ligge paa eller bæres af ældre,
balv-krystailinske, kambriske, ere de tvertom lidt længer Nord selv
Underlaget for eller bære endnu yngre, devoniske, Strækninger; thi höiere
op i Formationsrækken tör vi, da intet Spor til Stenkul er fundel i
disse Egne, for Tiden ikke vove os. Over de devoniske Lag komme
aom bekjendt Stenkullenes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
