Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udbredeben af devoniske Lag i Norge Tinder forresten allerede
Sandsynlighed ved Betragtningen af det geologiske Kurt over Europa.
1 Dalarne se vi en ellers isoleret devonisk Klot. Ved Christian
ia-fjor(Jen se vi devoniske Striber. Og de samme grovo Conglomerater,
som ved Skotlands Kyster ligge over krystallinske Fjelde, reise sig
og-8oa ved Vestkysten af Norge i höie Fjeldtoppe. Men i Skotland ere
de devoniske. Der gnar et brodt Drag af devoniske Bergarter tværs
over vort Land, fra Dalarne over Ronderne til Sognefjorden.
Min Bemærkning om Hr Durocher’s Karl er altsaa:
1. at Hr Durocher sætter en hel stor Gruppe af Bergarter —
der blandt Andet danne det centrale Norge — som
Over-gangsled mellem do af ham som primitive eller som
Urformation opstillede og de siluriske. Denne Gruppe er yngre,
tildels meget yngre;
V. at Hr Durocher under selve den siluriske Formation optager
en stor Gruppe af Bergarter, som efter hans Profil sk uldo
ligge Överst i den siluriske Formation, men som i Virkelighed
ligger underst, dannende vor siluriske Formations Grundlag.
Disse forandrede Bestemmelser ville bave væsentlig Indflydelse
paa selve den store Strækning, som er betragtet som primitiv. Er
det nemlig först bevist, at den halvkrystallinske Karakter ikke (ilhOrer
en ældre Tid, da er der kun et Skridt tilbage for at vise, at heller
ikke Alt, som bestaar af krystallinske Bergarter hos os, derfor tilhörer
den primære Tid.
De samme Bestemmelser ville dernæst være af væsentlig
Betydning i metallurgisk Hensnnde. Hr Durocher har givet os mange
vigtige og interessante Vink om Ertsernes Forekomst. Ertserne ere
visselig indtil en vis Grad knyttede til de forskjellige Formationer. Det
gjælder altsaa at bestemme disse sidste.
Disse faa Ord, som det er unyltigt ved flere Ord at bevise, da
de alene fyldestpjflrende kunne bevises ved Profiler og Karter, skulle
blot vinde Opmærksomheden for de store Forhold, som endnu i
Skandinaviens Fjeldlegeme ligge uopdagede. De skulle ogsaa advare mod
de Forestillinger, som ville fölge af en ukritisk Betragtning af
Duro-cber’s Kart. Medens man i Hr Durocher’s Værk finder Saameget
samlet, som i höieste Maade maa tiltrække sig Opmærksomhed, og som
udmærker den skarpsindige Iagttager, er dette netop et Punkt, hvori
hans Værk vil virke skadeligt, forsaavidt ethvert större Værk af en
ansenlig Forfatter tager de nærmeste Aar i Beslag hos sin Læsekreds.
Ældre og nyere norske Folkemelodier, samlede og bearbeided«
for Pianoforte ved L. M. Lindemano, Organist i Christiania og
Sanglærer ved det praktisk theologiske Seminarium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>