Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veir y det er derimod en frygtelig Trusel, det förste
Lynglimt fra det Uveir, der trækker op. Dette gjentagne Intet
er nemlig ikke det metaphysiske Intet, der ikke lader sig
imaginere, det er det phantastiske Intet, der glider fremfor
Imaginationen som et Bælmorke. Man faaer en Fölelse,
som laae der et uldent Klæde tæt paa Öiestenen. Det
sortner for Lears Öine. Man höre ham forbande Goneril:
Ha, faider hagltykt Himlens Tordenkiler
Pag hendes utakDemrpelige Isse!
Ram, Peslluft! hendes upge Been med Lamhed.
1 snare Lyn! slaaer eders röde Flarnmer
I hendes sorte Blik. Smit hendes SkjÖnhed,
I Mosedampe, Solens Kraft udsuger!
Og svid til Stqv al b©l)des StoUheds Blomster!
Man bliver jo ganske ræd over saadanne Udtryk og
dea Phantasi, der bringer dem i Bevægelse. Det, der
nemlig i disse Forbandelser vidner om hans uhyre Phantasi, er
ikke den stærke Opdyngen af nye Udtryk og Billeder for
Forbandelsen, ikke det, at det Samme siges paa fire forskjellige
Maadpr, thi det kan enhver Stymper gjöre, men det reent
Phantastiske ligger i det store Billede, der har svævet for
l*ans Öie og hvoraf han i en Fart griber en tre, fire Træk.
Han har seet Naturen, der ellers ligger indolent mod
Menneskets Liv og Lidelse, medeet sprænge de Lænker, der
holdt den i Ubevidsthed og reise sig som en moralsk
Person, der kunde gribe hevnende ind i Menneskelivet og i
dette Billede, hvor Lynet og de onde Lufte træde frem som
Menneskeslægtens Furier, sætter han pludselig de enkelte
Momenter i Bevægelse, saa at det Hele tumler og vælter
mellem hinanden. Saadanne Udtryk kunde man imidlertid
skrive paa Digterens Regning; hvis der i Skildringen af Lear
ikke kom Noget til, vilde man maatte sige, at han var
skildret overordentligt phantasirigt som alle Shakespeares
Personer, men ikke skildret som en Mand med Phantasi. Det
er saa v%p$tøligt at gjörp denne Forskjel tydeligt, at
Phan-tasiqn ligesaavel kcmde tøldss Digteren* aom Figurens; man
ka# eaavel sige, at Shakespeare tegnede med en uhyre
Phantasi, som at han udstyrede sine Skabninger med en
levende Phantasi. Dog i Lear er det aahenbart, at det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
