Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selve denne Sjælsevne, der er Gjenstand for en Skildring;
Phantasien træder her op som det afgjörende Moment i hans
Leven. Det sees, hvilket det jo ogsaa maatte, i Lears
Handlinger, thi der er vist Ingen der ikke föler det
Phan-tastiske i hans Beslutning at ville nedlægge Kronen, men
beholde Kronens ydre Nimbus om sig, at ville være Konge,
ikke ved et Kongerige, men ved sin blotte Person; han
trækker derved sit Liv bort fra Virkeligheden og söger med
sine hundrede Riddere at realisere et Phantasibillede uden
at tage nogetsomhelst Hensyn til de Betingelser,
Virkeligheden stiller. I Skildringen af Lear som Phantast gaaer
Shakespeare saa vidt, som der overhovedet kan gaaes; selv
i den barokkeste Farce vilde man ikke kunne opdrive Midler
udover dem, Shakespeare har benyttet. Han lader*uden
videre Lear sværme ind i det Absurde; Lear vil ikke nöies
med at være saa vred, som han er, han vil vise en Vrede,
der skjöndt vaabenlös i og for sig selv er stor nok til
öie-blikkelig at forfærde Alle, men idet han saaledes phantaserer
sig op og söger en Form, der er större end det Indhold, han
har at fylde den med, svigter Formen ham og falder med
et flaut Pladsk til Jorden. Han söger et Udtryk, der i og
for sig selv kunde forfærde, men tumler derved lige ud i
det Meningslöse.
. . .; hvis det ei glæded Dig
Lod jeg mig skille fra Din Moders Gravhöi,
Fordi den skjulede en trolös Quinde.
Her er dog endnu en Örenklang af det Forfærdelige,
men Shakespeare har havt Mod til endogsaa at lade denne
forsvinde.
. . . Nei, I Uhyrer,
Jeg vil mig saadøn hevne paa Jer begse,
At Verden skal — ja, jeg vil gjöre Ting, soni —
Jeg veed endnu ei, hvilke — men de vorder
AI Jordens Rædsel.
I og for sig selv er en Mand i en saadan Situation
latterlig og man trænger i Sandhed til at tie et Öieblik stille,
naar man betænker, hvorledes det dog har været Nogen
muligt, at bringe et Menneske, der er saa meget af en Nar,
som Lear er, til at ryste selv de tykkeste Nerver, at före
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
